
Spillestedet, konferencesalen, udstillingshallen med mere, Tap1, er Københavns nyeste sal til kulturel og kommerciel brug. Som navnet antyder, blev der tidligere tappet flasker i salen, men efter Carlsberg flyttede flasketapningen til andre lokationer, blev der plads til et kulturelt udfoldelsessted af en størrelse, som København længe har manglet.
6000 stående, 4500 siddende, eller 3200 spisende gæster er der plads til i Tap1, hvilket svarer til den ellers planlagte Mega Vega, som i øjeblikket er lagt på is. Vega er dog gået i samarbejde med Tap 1, og med den nyrenoverede sal har københavn fået et fint spillested til de mellemstore koncerter.
Af hensyn til at skærme både medarbejdere og naboer fra lyden fra de klirrende flasker i hallen, havde Carlsberg allerede iklædt salen en fuldt professionel lydisolering, der gør Tap 1 til et glimrende koncertsted.
Ud over koncerter, vil hallen også blive brugt tilprivate arrangementer, messer og diverse kulturelle arrangementer.