Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Musik | 16/06/08

Stereophonics

  • Stereophonics Foto: pr fotoStereophonics Foto: pr foto
Den walisiske trio Sterephonics gav torsdag aften koncert i Store Vega med materialet fra deres seneste album, 'Pull The Pin'. AOK mødte et veloplagt band før koncerten.
På Vega sidder en frisk walisisk trio som glæder sig til at spille på Europas spillesteder efter en tour rundt i Japan, som de fandt surrealistisk, men også moderne.

"Vi har turneret så længe i lande, hvor vores plader gør sig bedst, så vi har kun været rundt på de skandinaviske festivaler, men nu er det dejligt at være tilbage på et dansk spillested og se publikums reaktion, fordi det er længe siden, de har set os," siger Rich, den høje lyshårede bassist i bandet.

Forsanger Kelly Jones og trommeslageren Javier Weyler nikker samtykkende.
"Nogle gange er det jo pladeselskabspolitik, men vi nyder at spille på de mindre scener i Europa," siger Kelly Jones entusiastisk med sin velkendte hæse stemme.

Og bandet har også god grund til at være entusiastiske, for modsat de sidste mange anmelderkritiserede albums, er det nyeste album, Pull the Pin, blevet rost for både dybde og modenhed.
"Det var en hurtig og meget spontan indspilning, hvor vi alle slappede af og det reflekteres helt sikkert på pladens numre. Hvis noget ikke fungerede, så prøvede vi bare noget andet og havde det sjovt samtidigt," fortæller Kelly.

Og selvom Stereophonics lyd er upbeat, glade indierock-melodier, har flere af numrene på Pull the Pin politiske strøg.
'Soldiers make Good Targets', som handler om Irak-krigen og dens ofre, og den drømmende ballade 'It means Nothing' om bomberne i Londons tube (undergrundstogbanerne, red.)
"Der er elementer af samfundskommentarer i de numre, men vi har ikke bevidst forsøgt at lave politiske sange i den prætientiøse forstand, som nogle massemedier gerne vil hype," siger Kelly Jones og understreger:
"Vi er ikke som Bob Geldorf eller Bono, som mødes med præsidenter. Vores sange handler om hverdagslivet, meget simplistisk og nede på jorden. Om hvordan vores liv bliver påvirket af de frygtelige ting, som ikke kun sker på fjernsynet, men også udenfor vores vinduer."

Bandet glæder sig til at spille sine numre for det danske publikum, og lover, at det bliver en meget mikset setliste af tre til fire numre fra hver af deres albums.
"Vi spiller selvfølgelig de mere up-tempo, men der skal også være plads til et par ballader, så det bliver hele bagkataloget. 97% rock'n'roll", griner Kelly og tilføjer:
"Hvis man har fulgt bandet siden slut-halvfemserne, skal man nok få en 'real good time'."

Stereophonics gik på scenen i Store Vega torsdag aften kl. 20.

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media