Omtale
Føj til favoritter Del Send
Musik | 19/11/12

State Sessions. Mathias Holm: Impressions of John Lennon

Tidspunkt

Lørdag 1. dec. 2012, kl 11:30

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48 - 50
1307 København K

Åbningstider

Tir-søn 10.00-17.00, ons 10.00-20.00, mandag lukket

Kontakt

33 74 84 94
 

Musikgenre

Jazz/Verdensmusik

 

Brugeromtale
Oprettet af: Statens Museum for Kunst 19. nov 2012

Mathias Holm: Impressions of John Lennon
”Impressions of...” er en særlig koncertserie som startede i efteråret 2011 kurateret af Copenhagen Jazz Festival i samarbejde med SMK. Årets sidste State Session med undertitlen ”Impressions of...” er lagt i hænderne på pianisten Mathias Holm fra Girls in Airports, som har valgt at fortolke musik af John Lennon.

John Lennon (1940-1980)
Da Beatles gik i opløsning i 1970, var det angiveligt noget John Lennon havde ønsket et stykke tid. Året før var han blevet gift med kunstneren Yoko Ono, og lysten til at starte et nyt liv på egne præmisser var stor. John og Yoko flyttede til New York i 1971, og her fik Lennon en masse frisk inspiration bl.a. via byens mange kreative miljøer. Og det var netop i perioden 1971-1975, hvor Lennon skrev sange som ”Jealous Guy”, ”Gimme Some Truth”, ”Crippled Inside”, ”Mother” – og selvfølgelig ”Imagine” fra albummet af samme navn. 1980 blev John Lennon skuddræbt foran sin opgang i New York af en sindsforstyrret fan. Tre uger forinden havde Lennon udgivet sit første album i fem år; ”Double Fantasy”, som dermed også blev hans sidste.
Det er naturligvis helt og aldeles op til Mathias Holm, hvilke Lennon-sange han vælger at fortolke d. 1. december på SMK – men når det nu er første dag i julemåneden, kan man jo håbe på, at vi får en version af netop ”Imagine” – eller måske ”Happy Xmas (War Is Over)”.

Mathias Holm
Tidligere på året leverede Mathias Holm en af årets flotteste afgangskoncerter på Rytmisk Musikkonservatotium, og med sin indsats i bandet Girls in Airports har han forlængst bevist, at han er en fuldblodsmusiker med et stort, kunstnerisk potentiale. Netop GIA var sat til at varme op til John Scofield Hollowbody Band på Det Kgl. Teater under sommerens udgave af Copenhagen Jazz Festival, men da amerikanerne blev flere timer forsinket fik de danske drenge mulighed for at spille mere end de aftalte 40 minutter – til stor glæde for et begejstret publikum, hvoraf flertallet med al sansynlighed oplevede bandet for første gang. Det bliver noget helt andet at opleve Mathias Holm spille solokoncert på SMK, men rammerne bliver helt sikkert ligeså smukke.

Impressions of...
State Sessions er titlen på et særligt samarbejde mellem SMK og Copenhagen Jazz Festival. Impressions of ... er undertitlen på en koncertserie, hvor danske pianister fortolker musik af komponister, de selv udvælger. Koncertserien fik sin premiere i efteråret 2011 med Nikolaj Hess, Carsten Dahl, August Rosenbaum og Jacob Anderskov og blev et så opløftende kunstnerisk koncept, at Copenhagen Jazz Festival og SMK har valgt at fortsætte serien i 2012. Koncerterne foregår på museets Scene.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Tilmeld dig AOKs musik og natteliv-nyhedsbrev. Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge. Bare skriv din email her.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester