Urban/HipHop
Lørdag den 17. marts er det 20 gang, at den månedlige hiphop-klubaften Southwest Trippin’ afholdes på Darling. Og dette lille jubilæum skal selvfølgelig fejres med stil. Det gør vi med en Golden Barbecue-menu, tilbud på tema-drink og et helt hold af fede dj’s.
Fra 20-22 ...kan man nyde en Golden Barbecue bestående af Darlings Barbecue Burger og en Gylden Dame fra Tuborg til en lækker pris på 100 kr.. Aftenen igennem kan desuden man slukke tørsten fra de svedige beats med Southwest Trippin’ tema-drink Jack D & cola til 35 kr.
Musikken leveres af en række af de dj’s, der har besøgt klubben i de sidste 20 måneder. Man kan derfor se frem til at høre fede tunes fra Niko Yu (Alliancen), Strøm, Pimp A (Girls With Grillz) og selvfølgelig de to residents Yo og DJ Smuds.
De vil hele aftenen sørge for en fræk blanding af elskede klassikere og nye bangere fra de amerikanske sydstater og vestkysten i en funky hyldest til den melodiske hiphop fra disse regioner.
Der er selvfølgelig gratis entré.
