Trommespil kan jo være både fascinerende og medrivende, ikke mindst når det er en mester, der er på stikkerne. Men når trommeslageren også er kapelmester, er der risiko for, at det kan blive for meget af det gode.

I hvert fald var den amerikanske trommeslager Jeff »Tain« Watts ikke den, som søndag aften i Montmartre havde til hensigt at nedtone sin status.

I koncertens to sæt blev der udelukkende spillet musik af kapelmesteren, og bortset fra en enkelt luftig vals gik så godt som alt på fuld skrue. Men en udpræget kompleksitet betød, at musikerne i begyndelsen var påfaldende fikseret på de medbragte noder.

Bassisten James Genus spillede med en sympatisk mørk og blød tone, tenor- og sopransaxofonisten Jean Toussaint var både mobil og magtfuld, og til trods for kapelmesterens mange mørbankende slagserier lykkedes det gang på gang for pianisten David Kikoski at trænge igennem med de stærkeste musikalske budskaber.

Ikke blot i kraft en usædvanlig virtuositet, snarere i kraft af en eminent evne for at sammensætte tonerækker, lade dem ekspandere og bevæge sig – ofte på tværs af melodi og rytme – og ofte i unik dialog med trommeslageren – med kulmination i en  eksplosiv version af den her-og-nu-musik, man kalder jazz.

Hvad: Jeff »Tain« Watts Quartet
Hvor: Jazzhus Montmartre
Hvornår: Søndag den 29. august 2010