Kaspar Kaae kan gå ubemærket på gaden. Ingen beder nervøst om en autograf, ingen tager billeder med mobilen, ingen dyrker ham som idol. Men den bornholmske sanger, sangskriver og styrmand i orkestret CODY fortjener i den grad at blive anerkendt og feteret for sine evner:

Først betog han med en dyb, country-tonet sangskrivning, siden med et mere egensindigt udtryk med greb fra postrocken. Traditionel sangskrivning er med andre ord blevet blandet med mere forløbsorienterede stræk, og sidste år udkom den korte, rasende stærke »Under The Pillow Under The Elms«. Men Kaae og CODY dvæler ikke.

Allerede nu er de klar med 12 nye numre under navnetrækket »Fractures«, og her fortsættes udviklingen frem mod et rigere, sammensat udtryk med Kaaes mørktonede og lakoniske vokal som naturligt forbindelsespunkt.

Og umanerligt stærkt står de tre første numre; »Disharmony« er en smuk, violinvemodig hymne, »Grey Birds« skruer op for dramaet og endelig »Mirror«, hvor horn lægges på den tindrende skønne melodi, som er Kaaes speciale.

Lovlig lang

Andre fortrinlige sange klædt i lapsteel, strygere og blæsere er »Caroline«, »Fractured« og »The Ghost Of Today«. Men når albummet ikke når helt derop, hvor stjernerne sidder rigtig tæt, skyldes det en række numre, som hverken gør fra eller til.

De er der bare, som en art aldeles unødvendigt fyld, og med en spilletid på knap 50 minutter, kunne CODY med fordel have skåret 10-15 minutter fra. Så havde udspillet stået smukkere og klarere. Nu er der i stedet steder, som virker en smule udvandede, uprioriterede.

Det er dog stadig en oplevelse at lytte til »Fractures«, som ofte minder lytteren om, hvor uhyre velspillende et orkester CODY er, og hvor brillant en sangskriver Kaspar Kaae er. En sand stjerne. I min bog.

Hvem: CODY.
Hvad: »Fractures«.
Hvor: Slow Shark Records/VME.