»Luften var femten og vandet var seksten og pigerne sytten et halvt.« Den gamle revyvise sætter fantasier i gang. For det er jo en skøn alder – hvis man lige ser bort fra hormonerne.

Felix Mendelssohn komponerede sin ouverture til »En Skærsommernatsdrøm« bare sytten et halvt år gammel. Det er imponerende ungt. Men hans forudsætninger var også i orden: Han kom fra en familie med pengestærke pinger og filosoffen Moses Mendelssohn på anetavlen, hørte selv til tidens største musikbegavelser og fik den bedst tænkelige opdragelse.

Så det unge geni havde fart på: I en alder af bare ni år optrådte han første gang offentligt. I en alder af 16 havde han allerede komponeret sin første symfoni for stort orkester plus den dejlige oktet. Og et års tid senere kom så ouverturen til Shakespeares komedie.

Ærgerligt nok fik søsteren Fanny aldrig de samme chancer. Hun skal have været lige så musikalsk, men var trods alt et pigebarn. Ikke engang i familien Mendelssohn voksede træerne ind i himlen.

Felix’ ouverture blev virkelig et enestående værk. Der var ikke en fejl i noderne, ikke et eneste umodent træk, ingen uhensigtsmæssig brug af instrumenterne. Uropførelsen fandt sted i polske Szczecin 20. februar 1827 - kun godt en måned før den store Beethovens død. Velkommen til en verdenssucces.

Samtidig blev den lidt af en nydannelse: Ouverturen skulle ikke være en ouverture til noget. Den var bare et orkesterværk, inspireret af komedien. En strid om ord? Han kunne selvfølgelig ha’ kaldt stykket noget andet. For eksempel en symfonisk digtning.

Men mange år senere tog historien en overraskende drejning. Felix Mendelssohn var i 1842 en berømthed af europæisk format og leder af det allerede legendariske Gewandhausorkester i Leipzig. Den prøjsiske konge havde overværet en opsætning af den antikke »Antigone« med musik af Mendelssohn hjemme i Potsdam og ville rigtig gerne høre mere af samme skuffe.

Så da ideen om »En Skærsommernatsdrøm« kom op, satte musikdirektøren igen toner til. Hans gamle stykke blev nu både ouverture af navn og gavn. Resten komponerede han fra bunden.

Det mest populære og oftest spillede nummer er den berømte Bryllupsmarch. Blandt de øvrige findes eksempler på musik med tale henover – genren kaldes melodrama og kendes herhjemme fra f.eks. J.P.E. Hartmanns musik til »Guldhornene«.

I aften præsenterer Sjællands Symfoniorkester uddrag af skuespilmusikken. Vor egen Charlotte Fich tager sig af skuespillet. De svenske Kristina Wahlin og Ylva Kihlberg synger til.  Og det hele dirigeres af glimrende Christian Mandeal.

Ved samme lejlighed spilles Beethovens tredje klaverkoncert med Jens Elvekjær som solist. Dét skal nok blive lige så spændende. Mindst.
 
Hvad:Værker af Beethoven og Mendelsohn - Mendelssohns musik til »En Skærsommernatsdrøm«
Hvor: Konservatoriets Koncertsal – altså det tidl. Radiohusets Koncertsal, Rosenørs alle 22, Frb.  
Hvornår: Fre. 12. marts kl. 19.30
Hvordan: Billetter på Billetten
Pris: 160-325 kr.