Efterspørgslen på billetter til Selvmord's første koncert i København har været så overvældende, at der nu arrangeres endnu en af slagsen.
Og det tilmed samme dag - 13. februar. Den første og udsolgte koncert løber af stablen kl. 20, mens ekstrakoncerten begynder kl. 22.30.
Gruppen, som består af L.O.C., Suspekt og produceren Jonas Vestergaard, har hærget radiokanalerne med singlen "Råbe under vand" fra deres debutalbum "Selvmord".
Selvom mange af gruppens medlemmer har arbejdet sammen de seneste mange år, kom det alligevel som en overraskelse, da de offentliggjorde tilblivelsen af det nye band.
Hvad: Selvmord
Hvor: Operaen
Hvornår: Lør. 13. feb. kl. 20 og 22.30
Hvordan: Billetter via billetnet.dk. Pris: Fra 225 kr.