I grænselandet mellem film, dokumentar, videnskab og lydkunst finder vi festivalen Field Recording, som afholdes i Cinemateket 15. og 16. december. Fem kunstnere har været på jagt i hverdagen og fundet lyde, man næppe troede eksisterede, eller i hvert fald aldrig havde tænkt på at lytte til.
De fem lydkunstnere har således udviklet hver deres mikrofonteknik, som de har brugt til at indfange lyde af insekter, hverdagsmaskiner, gribbe, eller elektriske impulser fra døde mennesker.
Hvad der er kommet ud af optagelserne kan man se når værkerne bliver præsenteret i Cinemateket. Der er altså ikke tale om deciderede film, men flere af kunstnerne bruger billeder som ledsagelse til deres lydkompositioner
Det er Cinemateket i samarbejde med CPH:DOX og LAK - Festival for Nordisk Lydkunst, der står bag arrangemente, som byder på følgende “koncerter”:
Læs mere om de enkelte opførelser
Hvad: Field Recording Festival
Hvor: Cinemateket
Hvornår: 15. og 16. december
Hvordan: 50 kr. pr performance