Hvor ser man gæster fra både operatoppens og danskpoppens verden? Fra et snit gennem os alle?
Selvfølgelig til koncert med Danielle de Niese. Den australskfødte sopran har en fortid som barnestjerne i talentshows, kører nu en operakarriere i overhalingsbanen og slår stadig bro mellem de to verdner.

Mandag den 31. januar i DR Koncerthuset begynder ellers som alle andre sangshows i den prisklasse:
Begynder med en stemning af den anden verden og lidt godt for orkestret alene. At musikerne i DR UnderholdningsOrkestret står så fejende flot er nu ingen selvfølge. Dirigenten i skikkelse af tjekkiske Jakub Hrusa kan bare det der.

Men ind kommer hun. Høj og mørk og i raketgrå aftenkjole. En ung dame med hele den store musikhistorie i bakspejlet og vilje til noget nyt for fremtiden.

Well, well. Pigen har selv divavaner. Som når hun dirigerer sin medsolist på trompeten. Eller folder sine hænder overgivent og lægger dem ind i dirigentens ditto – hvor han så kan stå at holde dem lidt. Eller bare gør alt for meget ud af hejsen mellem hvert nummer.

Og man forstår aldrig helt hvorfor. Ville hun ikke være star på en mere moderne måde?
Der måtte også godt ske lidt mere i hver tone. Pigen står jo med nogle af historiens helt store kvinder i sin strube. Omtalte køn kan både rive mere i bunden og tale med større bogstaver i højden, skulle vi hilse at sige.

Men stemmen kommer vel med de rigtige valg af opgaver fremover. Pigen har for resten også lige haft influenza og ikke sunget en hel måned. Og nummeret fra Figaros Bryllup bliver direkte vellykket – selv om man stadig ikke hører meget spyt og sprudl i konsonanterne.
Ud og ind et par gange mere. Hver gang med en masse orkester imellem. Divaen synger vel tre kvarter effektivt og fylder resten af buketten med grønt.

Tager chancer
Pause. Den raketgrå med slidser bliver liggende udenfor. Kjole to skal være en vild laksemousse med slidser.

Musikken af Mozart bagefter ender som aftnens største scene. Pigen kommer ligesom mere rundt i rummet nu. Bifaldet brager derefter.

Og de mere mediterrane toner med vrid i hoften og luftkastagnetter står bedårende til hendes sydlandske skønhed!

Til sidst Donizettis sang om det omskiftelige kvindesind. Komplet med hysteriske armbevægelser og aftnens højeste toner.

Hun beder også den stopfulde sal klappe i takt til tamburinen – aftnens mest anderledes træk. Og hun tager flere chancer efterhånden, vælger for eksempel verdens bedste ekstrasang fra »Giuditta« og synger den ene halvdel for tilhørerne på salens bagperron. Sådan stjæler man en demokratisk bevidst danskers hjerte.

Hun har faktisk en ekstrasang mere med. En pardans med de fire herrer oppe på slagtøjet. Velkommen til en virkelig »My Fair Lady«.

Og en mere. Nu fra den opsætning af »Julius Cæsar«, der har lagt det halve Amerika ned.

Tre ekstranumre, ja. Højst i en lidt ufestlig rækkefølge. Eller havde hun ikke ventet, der ville blive brug for alle? Man håber det næsten.

Hvem: Danielle de Niese og DR UnderholdningsOrkestret. Dir.: Jakub Hrusa.
Hvad:  Musik af Mozart, Händel, Puccini, Rossini, Delibes og Donizetti.
Hvor: DR Koncerthuset