...
København bliver invaderet af en lang række af Verdens bedste kontrabasister når bas-biennalen Bass2012 i år præsenterer over 150 arrangementer, alle med kontrabassen i centrum. Bass2012 får hovedsæde i Operaen på Refshaleøen, hvor man vil kunne opleve en lang række koncerter med bassister fra jazzen, samt den klassiske musik.
Men musikken spiller også på et par eksterne scener. Jazzhouse, samt Jazzhus Montmartre vil huse en række af de jazzorienterede baskoncerter, mens Plænen i Tivoli vil stå for en af de mere spektakulære begivenheder. Her vil man kunne opleve åbningskoncerten for Bass2012 og den byder på intet mindre end 100 kontrabasister, som vil spille på samme scene. Åbningskoncerten kan høres på Plænen 14. august klokken 16.30 og her vil folk fra ‘Guiness Verdensrekorder’ være til stede for at dokumentere den rekordstore baskoncert.
Tivoli lægger også have til afslutningskoncerten, som dog er rykket ind i Koncertsalen. 17. august kan man igen opleve 100 bassister på samme scene, denne gang dog i en noget anden opsætning. På Tolboden kan man blive vidne til den stort opsatte ‘Battle of Copenhagen’, som gennem musik, dans og storslået scenografi - blandt andet medvirker flere af havnens skibe i forestillingen, der også byder på ild, røg og kanoner. Forestillingen er inspireret af det berømte slaget ved Reden i 1801 og kan opleves helt gratis.
Læs mere om Battle of Copenhagen
Hvad: Bass2012
Hvor: Operaen, Tivoli, Jazzhous, Montmartre, Toldboden
Hvornår: 14. - 19. august