Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Musik | 20/04/12

Roskilde 2012 - et vitalt virvar

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Berthold Stadler Foto: Berthold Stadler
Det samlede program for sommerens festival ligger nu klar og er ifølge Berlingskes musikanmelder righoldigt og spillevende.

Danmarks Radio, Kongehuset, fodboldlandsholdet, folkeskolen.

Institutioner alle har en mening om. Og sådan er det også med Roskilde Festival, som besynges og hudflettes i ét væk. Om dens brug af sponsorer, om hvordan den forholder sig til alkohol, om den er sikker at være på, og ikke mindst om dens musikprogram nu også er godt nok.

Og debatten om det sidste blev intensiveret, da musikchef Rikke Øxner præsenterede det samlede program for 2012. Her er navnene øverst på plakaten The Cure, Björk og Bruce Springsteen & The E Street Band, og på dagens lanceringsmøde blev et spritnyt hovednavn, nemlig Jack White, føjet til.

Læs også: De fem pladebutikker med vinyl

De store fællesoplevelser skal således leveres af gamle kendinge. Ikke gamle som i trætte og udtjente, men som i erfarne og intense. Ikke mindst Bruce Springsteen og hans uopslidelige band, som spiller på festivalen for allerførste gang - og med al sandsynlighed gør lørdag aften storslået.

Niveauet lige under superstjernerne tegnes af Bon Iver, The Cult, Amadou & Mariam og Alison Krauss & The Union Station. Og ser man på programmet med danske øjne, er Nørrebro-slænget omkring Cheff Records rigt repræsenteret. Eloq, Kesi og Klumben & Raske Penge vil med andre ord slingre forbi med deres talentfulde take på rap, grime og pop.

Læs også: De spiller på Roskilde 2012

Rigtig stærke strømninger og tendenser er der dog ikke i programmet, der på den måde spejler det ny årtusindes musikbillede, som er mere fragmenteret, mere splintret, end nogensinde før.

Vel er der som altid på Roskilde Festival en hældning mod britisk og amerikansk rock, men også en righoldighed af metal, dubstep, bluegrass, salsa, hardcorepunk, electro, afrobeat, hiphop og electronica fra navne, som vil være nye for de fleste.

Og gudskelov for det. Det ubekendte og det overraskende er - og har længe været - en af festivalens fineste signaturer, og derfor er det også trættende hvert år at læse kritikere puste sig op og udbrede sig om, at det samlede program er »skuffende« eller »hullet«. Selv om ingen af kritikerne kan påstå at være fortrolige med bare en fjerdedel af navnene på plakaten.

I stedet kan man med fuldt belæg sige, at programmet ser rasende interessant ud. Og vente med den overordnede smagsdom til efter festivalen.

Hvad: Roskilde Festival
Hvor: Festivalpladsen, Roskilde
Hvornår: 5.- 8. juli, opvarmning 30 juni. - 4. juli
Hvordan: Læs mere på roskilde-festival.dk

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media