1991 var et vidunderligt år i musikkens verden. Hovedværker fra alt og alle – Massive Attack, Nirvana, U2, Metallica. Og ikke mindst fra Glasgows fineste og mest vedkommende musikalske rebeller, Primal Scream.

Med ”Screamadelica” smøgede Bobby Gillespie og kamptropperne ærmerne op, slog ørene ud og forestillede sig… en fusion af datidens dansable ravemusik og den håndspillede rockmusik. Limet sammen, nuanceret og sendt af sted i alle mulige retninger på forskellige lydbølger af gospel, syrerock, dub, soul og funk.

Resultatet var et mesterværk. Og grunden til at vi stod pakket og klar søndag aften på endnu en latterlig, regnvåd skizosøndag i København. Men heldigvis med den smukke sal i Store Vega som ramme. Primal Scream var kommet for at fejre pladejubilæet – for at sælge den remasterede de luxe-version, der ligger i butikkerne.

Læs også: Arcade Fire fortjente bedre

Og for at vise, det var tydeligt fra første sekund kl. 21.15, at fordi man nærmer sig de 50 år, kan man sagtens være nysgerrige, tændte og i stand til at levere en musikalsk knytnæve så hård og skræmmende, at der er uanede mængder af lærdom at hente for yngre generationer.

I modsætning til sommerens opførsel af et andet af musikhistoriens hovedværker, Pink Floyds ”The Wall” i Parken, var der her ikke tale om at sætte nål i rillen og spille skiven fra a-z stramt og præcist nummer for nummer. Primal Scream havde byttet om på rækkefølgen og numrene fik helt nye liv, nuancer og psykedeliske farver.

Det var vitterlig som at være vidne til et Rolling Stones omkring Exile-æraen på dansedrugs. Et narkotisk sus af musik, der gik både i danseskoen og i rockens mellemgulv. Marathonuddgaven af ”Higher Then The Sun” og hitsinglen ”Loaded” fik publikum, de fleste mænd omkring de 35-40 år, til at glemme alt om bleskift, kærestehygge og valgkamp.

Læs også: 90'er-dans rammer Vega

Her talte musikken fornuft. Her var der ingen partifarver, blokpolitik. Bare musik.

Bandet spillede præcist så ondt, skarpt og pulserende, som man kunne ønske sig. I forgrunden var den revolutionære bønnestage Bobby Gillespie ikke helt så ferm med mikrofonen, han stønnede mere i stød end han sang. Til gengæld havde han en udstråling og en arbejdsvilje, som jeg i hvert fald ikke tidligere har oplevet.

Jeg håber ikke, at Roskilde Festivalen havde fået tilbuddet om denne primale seance i sommer, for at sige nej til en så speciel, så intens oplevelse, må siges at være decideret arrogant. Primal Scream er holdt op med at lave nye, vedkommende plader. Det er naturligvis beklageligt, men dette genhør cementerede, at Team Gillespie indtager en fortjent og særegen plads i musikhistorien.

Hvem: Primal Scream
Hvor: Store Vega
Hvornår: Søndag 28. august

Læs også: Jagten på den perfekte koncert