AOK anbefaler
Folk/Blues/Country

Vega får besøg af en af de helt store amerikanske singer/songwritere 13. marts. Rickie Lee Jones kommer til København i forbindelse med sit seneste album, 'Balm In Gilead', som udkom i efteråret 2009.
Rickie Lee Jones har et imponerende bagkatalog af sange. Hendes største kommercielle succes må dog stadig være jazz-folk hittet 'Chuck E's In Love' fra hendes eponyme debutalbum fra 1979. Den nu 55-årige kunstner var sidst i Danmark da hun spillede på Skanderborg Festival i 2008.
På denne turné kan Rickie Lee Jones fejre 30 års jubilæum, og det bliver sandsynligvis sangene fra 'Balm In Gilead', der kommer til at fylde sætlisten på Vega. Men mon ikke der bliver plads til at kigge tilbage på nogle af sangerindens mange gamle kompositioner også?