Føj til favoritter Del Send
Musik | 06/11/17

Ozzy Osbourne kommer til København

  • Foto: Ida Guldbæk Arentsen Foto: Ida Guldbæk Arentsen
De første navne til Copenhell er afsløret.

Ozzy Osbourne bliver hovednavn på Copenhell 2018.

Den 68-årige rock og metal-legende spillede en afskedskoncert med sit gamle band Black Sabbath på Copenhell i 2016, men nu vender han tilbage i sit eget navn sammen med sin guitarist Zakk Wylde.

Ozzy Osbourne gjorde sig sidste år uheldigt bemærket, da det kom frem, at han havde været sin kone Sharon Osbourne utro. Ozzy Osbourne blev smidt ud hjemmefra, men de fandt sammen igen, og i foråret fik de fornyet deres ægteskabsløfter efter foreløbig 34 års ægteskab. Ozzy Osbourne indrømmede i samme omgang, at han led af sexafhængighed og derfor havde svært ved at holde sig fra andre kvinder.

Når han til sommer spiller på Copenhell får han selskab af følgende andre 15 bands: Helloween, Nightwish, Parkway Drive, Kreator, Exodus, Sodom, Arch Enemy, Asking Alexandria, While She Sleeps, Alestorm, Enslave, Orm, Bersærk, Zeal & Ardor og Igorr.

Copenhell 2018 finder sted den 21.-23. juni på Refshaleøen, og billetterne sættes til salg 9. november.