Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Musik | 12/08/09

Op på beatet

  • Foto: Scanpix Foto: Scanpix
Både veletablerede og dugfriske bands gæster Beatday 09 og omdanner Valbyparken til et mekka for musikelskere. Og den skarpe konkurrence fra weekendens københavnerbegivenheder synes ikke at påvirke tilstrømningen.

Siden Charlottenlund Fort i 2007 lagde græs til den første Beatday-festival, hvor navne som Jens Unmack, Kashmir og Trentemøller optrådte, har de københavnske musikelskere oplevet en rivende udvikling af todages-arrangementet. Med en blanding af brede, kendte navne og opkomlinge, der aldrig før har besøgt Danmark, forsøger arrangørerne at sammensætte det mest homogene og spændende program. I år med en særlig rød tråd.

»Publikum vil kunne lide alt. Programmet er virkelig blevet strammet op, og kvaliteten af bandsene er meget høj. Vi vil lave en musikfestival for musikelskere, og derfor er pladsen indrettet så simpelt som muligt, så fokus er på lyden og selve koncerterne,« siger Peter Sørensen, der er direktør i BEATBOX, som arrangerer Beatday.

København er et sandt overflødighedshorn af begivenheder i denne weekend: Strøm Festival, fredagsrock, gadefest i Nansensgade, strandfester og Det Kgl. Teater under åben himmel for bare at nævne nogle af de skarpe konkurrenter, Beatday må trækkes med. Men tilsyneladende påvirker det ikke folks lyst til at deltage i rockorgiet.

»Billetsalget går fint. Vi er meget tilfredse med det og langt forbi sidste år. Jeg tror ikke, at det kolliderer så meget med de andre arrangementer. For eksempel har vi kun ét rendyrket elektronisk navn i Basement Jaxx, så på det punkt konkurrerer vi ikke så meget med Strøm Festivalen,« siger Peter Sørensen, der også glæder sig til at byde udenlandske gæster velkommen. Særligt Mew har en stor tiltrækningskraft på folk i resten af Norden og dele af Asien.

De største navne på årets festival er ungersvendene fra Arctic Monkeys og melodiske Band of Horses. Førstnævnte udsender deres tredje album »Humbug« den 24. august og er derfor særdeles aktuelle, mens sidstnævnte skal forsøge at følge op på deres besøg i Danmark sidste år, hvor de henrykkede en hel Roskilde Festival.

Sammen med Mew og The Raveonettes udgør de den mest rockede del af arrangementet. Choir of Young Belivers med deres symfoniske ballader og Efterklangs melankolske electronica stikker i en lidt anden retning, og de suppleres blandt andet af den svenske popprinsesse Lykke Li og australske The Temper Trap, der er særlig kendte for deres atmosfæriske lyd.

Læs mere om Beatday 09 her.

Hvad: Beatday 09
Hvor: Valbyparken, Hammelstrupvej 100, Kbh. SV
Hvornår: 14. - 15. august kl. 11
Hvordan: Billetter koster 900 kr. plus gebyr for begge dage. Éndagsbilletter koster 500 kroner plus gebyr

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media