Jazz er jo et verdensomspændende fænomen, og under en festival, hvor man ofte fokuserer på den hjemlige scene eller på navnkundige navne fra jazzens fødeland, har man faktisk også mulighed for at tage temperaturen på strømninger fra andre lokaliteter.

Og under den letforståelige titel »Jazz po polsku« har der været en festival i festivalen, og lørdag aften lagde jeg ører til et par af tilbuddene. Som mange vil vide, stod jazzen stærkt i Polen under de – vel ikke særligt – glade jerntæppedage, hvor den var en form for protestmusik, og hvor isolationen var med til at udvikle stærke personligheder, eksempelvis pianisten og komponisten Krzysztof Komeda.

Men selv om protesten og isolationen er fortid, dukker der da nye folk op på den polske jazzscene, herunder en trio bestående af tenor- og sopransaxofonisten Radek Nowicki, bassisten Andrzej Święs og trommeslageren Sebastian Frankiewicz.

Læs også anmeldelsen af: Diana Torto & Taylor/Vinding/Riel

Og denne aften bød de tre musikere på egen musik, som med Nowickis bløde tenorspil i centrum indledningsvis gav lidt associationer til den amerikanske mester Sonny Rollins.Men det viste sig snart, at stil og repertoire var af en anden og noget mere uklar beskaffenhed.

Ja, på mange måder var trioen da sympatisk, og udtrykket var da også relativt homogent, men ingen af musikerne brændte rigtigt igennem, og de havde svært ved at holde monotonien fra døren. Yderst original musik Heldigvis var aftenens anden trio, The Light, af en ganske anden støbning.

Ja, klarinettisten Wacław Zimpel, bassisten Wojciech Traczyk og trommeslageren Robert Rasz var bare tre stærke musikere, som så sandelig forstod at skabe medrivende – og yderst original – musik. Her var et dejligt, intenst, levende og dynamisk trommespil, og et mobilt og sikkert-klingende basspil, der lagde sig fint op ad Wacław Zimpels tonerækker på såvel altklarinet som metalklarinet. 

Læs også anmeldelsen af: Sinne Eeg & Jan Harbeck Quartet

Det blev til en timelang suite, hvor musikken bevægede sig i mange faser, og hvor Wacław Zimpel viste sig som en usædvanligt virtuos og usædvanligt opfindsom musiker.I sine improvisatoriske forløb havde han en helt særlig evne for at skabe og sammenkæde melodilinjer.

Han løb aldrig tom for idéer, og sammen med sine medmusikere kunne han føre musikken frem til fornemme kulminationer, ikke sjældent af ekstatisk beskaffenhed. Hvorvidt det var specielt polsk, skal jeg ikke kunne sige, men specielt var det – i ordets bedste forstand.

Hvem: Nowicki – Święs – Frankiewicz HHHHHI
Hvem: The Light
Hvor:   Huset i Magstræde, Planeten, lør.14 jul.