Der er sagt og skrevet meget om pianisten Niels Lan Doky, ikke mindst efter det blev offentliggjort, at han fra maj indtager posten som musikchef i det genopstandne Montmartre i Store Regnegade.
Niels Lan Doky har altid haft en ekstraordinær god timing, så sideløbende med nyheden om Montmartre lancerede han sin nye CD »Return To Denmark«, hvis titel refererer til, at han efter 29 år i udlandet nu vender hjem til sit fødeland.
Hvor meget Niels Lan Doky selv vil sidde ved flyglet i Montmartre vides ikke, til gengæld står det klart, at han i næste uge er på landsturné med bassisten Morten Ramsbøl og trommeslageren Alex Riel og musikken fra den nye plade. Og skulle man lige have glemt det, er det godt at blive mindet om, at Niels Lan Doky fortsat er en fremragende jazzpianist.
Hvad: Niels Lan Doky Trio
Hvor: Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, Kbh. K
Hvornår: Tors. 4. marts kl. 20
Hvordan: Billetter: 220 kroner