Føj til favoritter Del Send
Musik | 19/04/17

Nemolands Søndagskoncerter

  • Foto: Billedet tilhører Christianias PR Foto: Billedet tilhører Christianias PR
Christianias musikalske sommertradition sørger for søndagshyggen.

Siden 2007 har sommer plus søndag været lig med gratis koncerter på Christiania.

Café Nemoland inviterer fra begyndelsen af maj til søndags-chill-out i hyggelige omgivelser, og helt frem til august kan man opleve stribevis af musikere på scenen.

Koncerterne foregår under åben himmel, og der er gratis adgang for alle, der har lyst til at lytte med.

I 2016 optrådte bl.a. Phlake, Karl William, Anya, Emil Stabil og Klumben & Raske Penge.

Programmet for sommeren 2017 er endnu ikke offentliggjort, men den 1. maj løftes sløret for årets line-up. Nemolands gratis søndagskoncerter får i år en ny konferencier, som tager over efter Ralph og Tanja. Det bliver dj'en Master Fatman, der leder slagets gang og præsenterer de mange koncerter.

Læs mere på nemoland.dk.