...

Åh... Julia Fischer... Det var hende, der sagde nej til Playboys tilbud om en fotoserie. Torsdagens gæst i Tivoli er en kunstner af de kønnere og endda aldeles gravid i øjeblikket. Julia hører også til de alvorlige: Hun smiler sjældent, indtager havens scene i kulsort kjole, gør ikke meget ved kontakten.

Salen har til gengæld sjældent fået et mere fuldendt violinspil. Man skal vel et, to, tre årtier tilbage efter noget lignende. Helt tilbage til den fantastiske aften med Itzhak Perlman i Beethovens violinkoncert engang.

For den unge tyskers toner sidder lige i skabet, hendes klang fylder Tivolis sal helt ud i hjørnerne, hendes kunstneriske personlighed tegner hele stemningen sådan en aften.

I øvrigt en aften med tråde fra først til sidst. Ouverturen er f.eks. den elskede »Ossian« af Niels W. Gade, der få år senere tog til Leipzig og dirigerede verdenspremieren på Mendelssohns violinkoncert – som Julia Fischer selvfølgelig spiller!

Hun spiller vel at mærke med Tivolis orkester, ikke imod. Den halve times magi ligger meget hos de menige musikere: Tre sekunder med solist plus flot fløjte hér, tre sekunder med solist plus flot fagot dér. Musik bliver til musik på den måde.

Bare ærgerligt med drønene fra den elektriske bas ude i haven. Tivoli burde undgå den slags sammenfald. Please. Den tyske violinvirtuos savner vel også lidt dybde og passion i længden. Hun brænder for musikken. Ikke for sagen.

Aftenens stærkeste sekunder? Lawrence Foster på dirigentens podium er en nestor med øre på hver eneste finger. Selv om det danske forspil må være nyt for ham, gør han det mindre formalistisk end nogensinde. Og hans rejse ind i Brahms’ meget udfordrende symfoni nummer tre slår alt. Værkets vanvittigt smukke tredjesats kan sagtens gøres mere frodig. Men orkestret har ikke rigtig strygere nok til så stor romantik – så han slanker følelsernes flod ind til elegante åer.

En aften med det bedste fra to generationer. Ung virtuositet mødte alderstegen erfaring. Sådan.

Hvad: Julia Fischer
Hvor: Tivoli
Hvornår: Torsdag 9. august