Føj til favoritter Del Send
Musik | 12/07/18

Musiker kom alvorligt til skade på Roskilde Festival

  • Forsanger Damon Albarn kigger ud over scenekanten ned til rapperen Del the Funkee Homosapien, som kort forinden faldt fra scenen under koncerten med Gorillaz på Orange Scene, lørdag den 8. juli 2018. Lørdag faldt rapperen Del the Funkee Homosapien ned fra Orange Scene på årets Roskilde Festival i forbindelse med sin gæsteoptræden med det britiske band Gorillaz og blev kvæstet. Den 45-årige amerikaner faldt under sidste nummer ned foran scenen, hvorefter forsanger Damon Albarn afbrød koncerten.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix) Foto: Jens Nørgaard LarsenForsanger Damon Albarn kigger ud over scenekanten ned til rapperen Del the Funkee Homosapien, som kort forinden faldt fra scenen under koncerten med Gorillaz på Orange Scene, lørdag den 8. juli 2018. Lørdag faldt rapperen Del the Funkee Homosapien ned fra Orange Scene på årets Roskilde Festival i forbindelse med sin gæsteoptræden med det britiske band Gorillaz og blev kvæstet. Den 45-årige amerikaner faldt under sidste nummer ned foran scenen, hvorefter forsanger Damon Albarn afbrød koncerten.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix) Foto: Jens Nørgaard Larsen

Rapperen "Del the Funky Homosapien" er fortsat indlagt på sygehuset i Roskilde, fortæller Gorillaz-forsanger.

Den amerikanske rapper "Del the Funky Homosapien", der faldt ned fra scenen, da Gorillaz lørdag spillede på Roskilde Festival, fik brud på syv ribben, en punkteret lunge samt en ridse på den anden lunge.

Det fortæller forsanger Damon Albarn ifølge musikmediet Pitchfork til radiostationen Beats 1.

- Det var bare et fald fra en scene. Det har jeg prøvet masser af gange fra scener, der var meget højere. Jeg har været så heldig.

- Da han faldt ned, kiggede jeg på ham og tænkte "Kom nu op, 80.000 mennesker kigger, og vi er nødt til at gøre koncerten færdig".

- Jeg tænkte først, at han var okay. Men det var han virkelig ikke, siger Damon Albarn til Beats 1.

Uheldet skete kort inde i koncertens sidste nummer under hittet "Clint Eastwood". Her faldt rapperen ud over scenekanten, og Gorillaz afbrød straks sin optræden.

På trods af den meget bratte afslutning høstede koncerten mange stjerner hos anmelderne.

Blandt andet gav Politiken Gorillaz fire ud af seks hjerter, ligesom Ekstra Bladets kvitterede med fire ud af seks stjerner.

Soundvenue kaldte koncerten for "legendarisk" og sendte seks stjerner afsted mod bandet.