...

Caféen er dyr. Det bliver 90 kroner for to kopper sort maskinkaffe og en kop varmt vand med et tebrev. En due prøver at snige sig ind til krummerne under bordet. Ude i hallen skal man passe på sine ting. »Der er lommetyve,« siger de i højtalerne. De midtjyske tvillingesøstre Kirsten og Marie Nyhus Janssen har valgt stedet. De kan lide det. Hovedbanegården i København er porten mellem to verdener i deres dobbeltliv.

Hjemme i Viborg går de i 3.g på gymnasiet. De laver lektier og hygger sig med vennerne. I musikverdenen er de 20-årige søstre centrum for en mere og mere massiv interesse. Allerede i 2010 hittede singlen »My Dear«.

Året efter spillede duoen sin skrøbelige folk-pop på Roskilde festival. Det blev den bedst besøgte koncert på Pavilion Junior-scenen det år. I dag udkommer deres debutalbum, »Newspeak«.

Læs også: Roskilde 2012 - et vitalt virvar

»Når jeg går rundt i Viborg, er jeg jo en fuldstændig almindelig gymnasieelev. Men pludselig skal man rejse. Så er der lige et interview og en koncert. Det er dejligt at være på Hovedbanen. Det symboliserer, at man er ankommet, og de fleste koncerter har været herovre,« siger Kirsten.

»Det er også her, vores pladeselskab er. Og kulturen. Det er her. vi er mest, når det handler om musik,« tilføjer Marie.

Korsang i skoven
De begyndte ellers sangkarrieren langt fra noget, der mindede om urban musikkultur. »Da vi var små, sang vi i kirkekor. Og derhjemme gik vi helt vildt mange ture i skoven. Der sang vi altid,« siger Kirsten.

Søstrene begynder at gøre hinandens sætninger færdige. De ser smilende hinanden i øjnene, inden Marie fortsætter, hvor Kirsten slap: »Og når vi cyklede sammen, sang vil altid. Vi vidste ikke, at vi var gode til det. Vi legede bare med sangene fra koret.«

Søstrene tror, at legene gav dem en forståelse for musikalske udtryk. Men hvordan går to ydmyge teenagepiger fra skovene ved Viborg til scenen på Roskilde Festival?

Læs også: Roskilde 2012 - et vitalt virvar

Kirsten og Marie er 17 år, da det begynder. De er til koncert med Oh No Ono, et dansk rockband. I forvejen har deres veninde skrevet en mail til forsangeren. De skal høre Kirsten & Marie synge, skriver hun.

»Efter koncerten gik vi ud på en bagtrappe. Der stod de og røg. Vi havde slet ikke lyst, men vores veninde lånte en guitar, og så kunne vi ikke sige fra. Det var virkelig pinligt, men inden vi gik, spurgte de efter vores mailadresse. Det var sødt,« siger Kirsten.

Marie gør sætningen færdig: »Men det lød altså virkelig dårligt. Vi spillede jo bare ude i frostvejret. Et par dage senere fik vi en mail. De spurgte, om vi ville varme op for dem på Vega. Vi læste videre. De spurgte også, om vi ville udgive en EP på deres nye pladeselskab. Vi forstod det slet ikke,« siger hun.

Strauss og undulaten
Det dengang nystartede pladeselskab, Tambourhinoceros, har siden udgivet succeser som Thulebasen og Iceage.

Nu udgiver det Kirsten & Maries debutalbum, og folkene bag har betydet alverden for søstrenes musik. Flere af dem spiller på pladen og hjælper med produktionen. Den simple lyd af to stemmer og en guitar er stadig dominerende. Men under den minimalistiske overflade hersker et mylder af pudsige samples. En bid af en Strauss-march indleder et nummer, mens korstykker, der spilles baglæns, gemmer sig i dybden på et andet. 

Læs også på b.dk: Anmeldelsen af »Newspeak«

Den nye mangfoldighed er blevet til i samarbejdet med en producer fra Tambourhinoceros. Ikke desto mindre udspringer de nye indslag også af hverdagen i Viborg.

Under Kirstens lejlighed ligger en stor, tom erhvervslejlighed. Pigerne ved ikke helt, om de »besatte« den. »Men vi gik i hvert fald derned og indspillede,« siger Marie. »Vi satte mikrofoner op i køkkenet. Det gav en vildt flot, næsten kirkeagtig klang,« siger Kirsten og fortsætter: »Vi ville gøre det hyggeligt, så vi tog min undulat med. Pludselig sang den med. Det syntes vi, var helt vildt sjovt, så vi tog det med på pladen.«

»Det er også Fuglis yndlingssang, ikke?« Spørger Marie »Jo. Hun pipper altid, når den sang kommer. Det er nok fordi, hun selv er med.« »Der er jo ikke så meget kultur i Viborg«

Opvæksten i Viborg har i det hele taget givet søstrenes musik en unik retning. Det tror de i hvert fald selv. »Vi har jo ikke været bevidste om, at det vi lavede, var alternativt. Vi har bare lavet det, der føltes naturligt. Vi er ikke blevet påvirket at nogen strømninger. Der er jo ikke så meget kultur i Viborg. I hvert fald ikke så meget musikkultur,« siger Marie. Foreløbig kan mødet mellem Viborg og resten af Musikdanmark høres på »Newspeak«.

Hvem: Kirsten & Marie
Hvad: »Newspeak«, Tambourhinoceros

Lyt til singlen "Na Na NaNa NaNa NaNa":