Føj til favoritter Del Send
Musik | 06/12/10

Musikalsk legeplads i Koncerthuset

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Søndagen igennem myldrede DR Koncerthuset med glade børn og unge og deres forældre til koncert med Sigurd og Symfoniorkestret. Og sådan vil musikchef Leif Lønsmann gerne se huset mange flere dage om året. Foto: Jens AstrupSøndagen igennem myldrede DR Koncerthuset med glade børn og unge og deres forældre til koncert med Sigurd og Symfoniorkestret. Og sådan vil musikchef Leif Lønsmann gerne se huset mange flere dage om året. Foto: Jens Astrup
DR vil udnytte nogle af Koncerthusets mange ubrugte kvadratmeter til et musikalsk oplevelsescenter, et Musikarium, hvor børn og unge kan lege med lyd og lære om musik i alle genrer og former.
Danmark har et Experimentarium, et Akvarium og et Planetarium. Og om få år har vi også et Musikarium. I hvert fald hvis det står til DRs musikchef, Leif Lønsmann. Han har store planer om at indrette et musikalsk oplevelses- og sansecenter for børn, unge – og voksne med, for den sags skyld
– i nogle af DR Koncerthusets i alt 26.000 kvadratmeter.

»Vi har pladsen, vi har alle de tekniske faciliteter, og vi har ti forskellige orkestre og kor med i alt flere end 200 musikere og sangere, som vi kan trække på,« siger han.

»Det er oplagt at udnytte Koncerthuset – og ikke mindst vores store foyer, som jo ligger stille i dagtimerne, mens der er prøver og optagelser i salene – til aktiviteter for børn, hvor de kan lege med og lære om musik og lyd i alle former og genrer.«

Leg med lyde
Ideen blev fostret allerede, da Koncerthuset blev taget i brug i begyndelsen af 2009, hvor Leif Lønsmann tog en drøftelse med medarbejderne i de forskellige ensembler om, hvad man kunne tænke sig at bruge de mange nye kvadratmeter og muligheder til.

Fagottist i Symfoniorkestret Dorte Bennike var én af dem, der straks meldte ind:
»Jeg har altid selv været vild med at komme i Eksperimentariet, og jeg syntes, det ville være skønt med et sted, hvor børn kan møde musikken, få åbnet deres sanser og selv få lyst til at lege med lydene,« siger hun.

»Vi henvender os ikke kun til børn, der går i musikskole og selv spiller et instrument. Musikariet skal være et fordomsfrit, rummeligt og tolerant sted, hvor alle kan komme og lave deres egne lyduniverser og opleve det magiske øjeblik, hvor lyd bliver til musik.«

Og projektet er allerede så småt ved at tage form:
»Det er klart, at hvis vi vil lave et oplevelsescenter i stil med Eksperimentariet ude ved Tuborg, så koster det mange millioner kroner og vil tage mange år, før vi er så langt. Så nu starter vi i lille skala samtidig med, at vi har sendt vores prospekt ud til en række fonde i håb om at skaffe den nødvendige finansiering,« siger Leif Lønsmann, som regner med at bruge et par mio. kroner om året det nærmeste par år på projektet. Men de skal ikke komme fra licensmidlerne, understreger han.

Samba og Schubert
De første arrangementer er allerede løbet af stablen, bl.a. i efterårsferien, da DR havde besøg af en gruppe brasilianske dansere og musikere, og hvor børn i alle aldre blev inviteret ind for at lære brasiliansk musik, samba og capoeira.

»Vi har også haft børn fra 3.-5. klasse inde og overvære en åben generalprøve med symfoniorkestret, hvor børnene mødte nogle af musikerne både før og efter prøven,« fortæller Leif Lønsmann. »De hørte Schuberts 5. symfoni, og det har været helt fantastisk at læse de drabelige historier, de fik ud af at høre musikken. Det bekræfter mig i, at musik taler til børn.«

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Tilmeld dig AOKs musik og natteliv-nyhedsbrev. Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge. Bare skriv din email her.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester