AOK anbefaler
Rock/Pop

Engelske Muse kommer til København i forbindelse med deres femte studiealbum 'The Resistance', som udkommer til september. Trioen viste sig allerede på debutalbummet 'Showbiz' fra 1999 som et innovativt band med en personlig lyd, der trak både på Radioheads harmonier, Jeff Buckleysk vokal og klassiske passager, men som havde rod i en hårdere rock end nogle af disse inspirationskilder.
Med tredje album 'Absolution' og især fjerde album 'Black Holes And Revelations' sikrede Muse sig en plads blandt rockeliten, og det ekstremt velspillende band har flere gange overbevist danskerne om deres berettigelse blandt rockens bedste livebands, blandt andet på Orange Scene på Roskilde Festival i 2004.
Når Muses 'Resistance Tour' rammer Parken 26. oktober, bliver det med overdækning og begrænset antal pladser. Der lukkes nemlig kun 17.000 mennesker ind til koncerten. Plænen bliver naturligvis brugt, men kun de to nederste langsider bliver åbnet, så der bliver forholdsvis godt udsyn til scenen uanset, hvor man får billet til.
Opvarmningen
Til at varme publikum op, har Muse medtaget landsmændende The Horrors, som er blevet beskrevet som de nye Sex Pistols i visse dele af den britiske presse. The Horros kan i øvrigt høres på store Vega 9. november, men bliverformentlig glimrende opvarmning til Muse allerede 26. oktober i Parken.