Andet
AOK anbefaler

Det er Vega, der i samarbejde med spilproducenten EA Games, nu inviterer alle til at blive mandags-rockstjerner. Den første mandag i hver måned, kan alle og enhver nemlig møde op til rockband aften på Ideal Bar. Man kan møde op som band, eller solist og få plads på den opstillede scene.
Publikum kan følge med på den opstillede storskærm, og musikken kan høres ved behørig volumen over Ideal Bars anlæg. Der lægges op til nogle hyggelige og morsomme aftener, og konkurrenceelementet i Rock band spillet vil blive nedtonet, og i stedet satses der på at deltagerne får serveret en så musikalsk oplevelse for publikum som muligt.
Første gang med Beatles
Monday Night Rock Stars vil i første omgang køre året ud, men bliver det en succes, kører aftenerne videre næste år også. Der blev lagt ud 5. oktober med den højaktuelle Beatles version af Rock Band, og måneden efter var det AC/DC, der var omdrejningspunktet.
Denne gang med Pearl Jam
Det er planen, at den tredje omgang Monday Night Rock Stars skal handle om den nye Pearl Jam version af spillet. Det kræver dog, at spillet når at udkomme før 7. december, hvilket ikke er konfirmeret i skrivende stund. Skulle det dog ikke nå at komme, vil der i stedet blive dystet på det allerede store katalog af sange i Rock Band, hvilket næppe gør aftenen mindre underholdende.
Læs mere om Rock Band
Og check disse virtuelle guitarister på YouTube