Hendes hud er kridhvid. Hendes hår sort som kul. Alice Sara Otts gener når jorden rundt. Faderen stammer fra Tyskland, moderen fra Japan.

Vesten mødte Østen og førte til et vidunder med lige meget af hvert. Tivoli lægger koncertsal til en af tidens mest omtalte virtuoser torsdag den 16. juni.

For pigen med den europæiske højde og asiatiske drøjde havde helt ekstraordinære evner på et klaver, viste det sig. Hun kunne spille overrumplende hurtigt på de hvide og sorte tangenter og endda nå ud til mange mennesker med det. Alice var her også sidste sommer.

Men der er gået et år og en måned siden sidst, en hel epoke for en dame på 22 – og både indspilninger og anmeldelser fra hendes koncerter kloden rundt lover om muligt bedre for besøget på torsdag.

Tonerne bliver endda af Franz Liszt. Han var selv romantiker med to rødder, med både ungarske og tyske gener, med ekkoer af både sigøjner og det saglige. Alice har et par af hans allervanskeligske værker på repertoiret.

»Jeg kan ikke lige huske programmet med Tivolis orkester,« siger hun til Berlingske. »Skal jeg spille det ene eller det andet?« Du skal vist spille begge to… Alice er grebet i et øjebliks manglende forberedelse – og griner stort. »Så siger vi dét.

Det ene lærte jeg først for tre år siden og er stadig lidt nyt for mig.«

Musikerne taler samme sprog
Hun blev født i München og har aldrig haft en hverdag i det japanske.

»Jeg mærker bare ingen af stederne trække i mig. Når mine tyske venner skal drille, sætter de fingrene op til øjnene og siger »sjing sjang sjask«. Og min japanske familie finder den tyske side nøjagtig lige så eksotisk,« siger hun.

»Men den slags spiller jo ingen rolle i vores fag. Vi taler det samme sprog, griner over de samme musikervitser og finder de samme stræk med fingrene svære.«

Selv om Tyskland og Japan ligger langt fra hinanden, har de også noget til fælles. Begge er kendt som lande med jernvilje, som aksemagter under den seneste verdenskrig, som nationer med stærkt militariserede fortider. Er du meget... disciplineret?

»Det er jeg bestemt. Ja, helt klart.« Spørgsmålet falder i gold jord. Ikke fordi det trækker på nogle stereotyper, dertil er hun for uhøjtidelig. Men fordi musikeres øvning fra morgen til aften minder om leg. Virtuoser giver afkald på noget – men gør samtidig dét, de allerhelst vil.

Man fortsætter sin karriere, så længe den går godt. Hvad er dit succeskriterium egentlig?

»Det er selvfølgelig rart at spille for en fuld sal, blive inviteret igen til næste sæson og så videre. Men min japanske mormor sagde altid til mig:

»Når man går i seng, skal man lige spørge, om man selv har gjort noget for sin lykke i dag.« Det vigtigste for mig vil altid være mine umiddelbare omgivelser. Altså hvordan jeg trives med mennesker lige omkring mig. Og hvordan jeg kan udvikle mig med dem. Vejen til succes går man ikke alene.«

Dine drømme på længere sigt? »Rigtig meget kan jo se anderledes ud om bare ti år,« siger hun.

»Jeg vil ikke være noget vidunderbarn længere. Så jeg må ligesom finde noget for mig selv. Noget der virkelig er mig.«

Fingerfærdigheden og musikken Alice Sara Ott er et hot navn hos publikum. Enkelte kritikere har til gengæld hørt for megen fokus på fingerfærdighed i hendes spil. For lidt fokus på musik. Men den forskel er det rene sludder, mener hun selv.

»Tingene kan slet ikke skilles på den måde. Folk skal gå ud fra salen og føle, de har fået begge dele.

Hvad: Alice Sara Ott
Hvor: Tivolis Koncertsal
Hvornår: Tors 16. juni k. 19:30