Føj til favoritter Del Send
Musik | 29/09/17

Mød Ozzys guitarist til guitarshow

  • Ozzy Osbourne-guitarist giver clinic til weekendens bass- og guitarshow i Østerbro Hallen Foto: PR

    Ozzy Osbourne-guitarist giver clinic til weekendens bass- og guitarshow i Østerbro Hallen

    Foto:
Nordeuropas største musikudstyrsmesse, Copenhagen Guitar Show, løber af stablen for 13. gang i weekenden. Det foregår i Østerbrohuset i København.

Begge dage er der mulighed for at møde nogle af de allerdygtigste danske og internationale musikere helt tæt, når de giver unikke musikalske clinics og inspirerer med tips, tricks og fortæller anekdoter fra deres karrierrer.

Både Ozzy Osbornes tidligere leadguitarist Gus G og Guns ’N Roses guitarist Ron ”Bumblefoot” Thal har fundet vej til Østerbrohuset, hvor de vil give clinics.

Derudover er der bl.a. Helix Masterclass, Fender Talkshow med fem af Danmarks fremmeste musikere og auktion over instrumenter og musikudstyr, på programmet.

I udstillingshallen kan strengenørder nyde de største musikudstyrs-brands, sjældne guitarer fra private samlere og håndbyggede feinschmecker guitarer. Guitarer og basser i alle afskygninger er i højsædet. Men mandoliner, banjoer, pedaler, plektre, forstærkere og musikgear er også at finde på messen.

En anden helt særlig guitar med en interessant historie vil være udstillet på årets Copenhagen Guitar Show.

Det er musikeren Ivan Horns legendariske Fender Stratocaster, der lige inden hans død tidligere på året, vandrede videre til guitaristen Rune Funch. Stratocasteren har en lang og spændende historie. Den daterer helt tilbage til 1959, hvor guitarens første ejer Mickey ‘Guitar’ Baker købte den på vej til Atlantic Studios i New York City. Efter en musikalsk visit i

Danmark i 1977 efterlod Mickey Baker guitaren til Ivan Horn med ordene ”Den der Stratocaster det er din på een betingelse; Du må ikke sælge den eller bytte den væk. Du skal give den videre til én, du synes skal have den, når tid kommer!”

I de 40 år hvor Stratocasteren været i Ivan Horns besiddelse har den medvirket på indspilninger og turneer med bl.a. C.V.Jørgensen, Lotte Rømer, Drori/Hansen, Horn i/s, Ole Friis, Sofamania, Clausen/Petersen, Fin & de fem Fejl- Syngende Sten (Lis Sørensen), Rudi, Total Chaos (UK), Hair, Led Zeppelin Jam og mange flere.

Clinicprogram for Copenhagen Guitar Show 2017:

Lørdag:
11:00 – Helix Yamaha
12:00 – Auktion
13:00 - Gus G.
14:30 – Steen Skrydstrup
16:30 - Bumblefoot
Søndag:
10:30 – DR Big Band trommer og bas
12:00 – Auktion
13:30 - Fender Talkshow
16:00 – Bumblefoot
Se tillægs pressemeddelelse, hvor clinic programmet er uddybet.

Billetter købes via Billetto
Billetpris (begge dage) kr. 149,00
Studerende halv pris kr. 74.50 (ved fremvisning af studiekort i døren).
Fri entré for unge under 18 år.