Føj til favoritter Del Send
Musik | 24/11/15

Mit København: Rufus Wainwright

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: VICTORIA WILL Foto: VICTORIA WILL
Den 30. november spiller Rufus Wainwright i DR Koncertsalen. AOK tog en snak med den farverige canadier om hans musik og forhold til København.

Hvad laver du for tiden?

»Jeg har travlt med at producere mit næste album, som udkommer i 2016. Det er et Shakespeare-inspireret album i anledningen af 400 året for hans død.«

Hvordan vil du beskrive dit forhold til København?

»København er en af mine favoritbyer. Jeg har spillet mange koncerter der igennem årene, og det er altid en fornøjelse at være i Danmark. Ikke mindst pga. de mange fans jeg har hos jer, fans der har støttet mig hele vejen. Efter min mening har byen også nogle af de smukkeste koncertsteder i verden som f.eks. jeres Operahus og Koncertsalen, hvor jeg skal spille den 30. november.«

Hvad er det bedste ved København?

»Arkitekturen er storslået. Men danskernes måde at leve på, imponerer mig også altid meget. Folk er bare så sunde og glade at se på. Selv om vinteren virker I glade. Jeg føler, jeg får mere energi af at være sammen med danskere. Så meget at jeg tænker, at jeg vil være og se ud som en sund dansker. I ved, hvordan man lever.«

Hvad er det værste ved København?

»Ja... jeg bliver jo nødt til at være ærlig, det danske sprog er altså ikke mit favoritsprog, men det er absolut det eneste negative, jeg kan sige om danskerne. Og det er ikke fordi jeg hader sproget. Jeg er sikker på, at det er et meget smukt sprog, hvis man forstår det, men det er ikke et sprog, jeg er tiltrukket af.«

Læs også: Mit København: Shaka Loveless

Hvor er dit yndlingssted i København?

»Jeg er ikke så god til navne, men sidst jeg var i København, hængte jeg ud med mange smukke prinsesser i Kongens Have midt i København. Det var et fantastisk sted lige ved Rosenborg Slot. Smukke piger og smukke omgivelser - det vil jeg aldrig glemme.«

Hvor er dit yndlingsspillested i København?

»Både det gamle Kongelige Teater og det nye Operahus. Især det gamle, der vil jeg rigtig gerne spille igen. Det er fantastisk og meget smukt. Men egentlig er det ikke stedet, det handler om. Når du sidder og spiller ved pianoet, lukker øjnene, begynder at synge, så er det lige meget, hvor du er - så er det bare musikken, der betyder noget.«

Hvad er dit yndlingssted i København?

»Jeg elsker Tivoli, men jeg tror faktisk, at jeg holder lige så meget af at være sammen med alle de smukke prinsesser, der bor i København - ja, det må stå lige mellem Tivoli og dem. Eller ej, jeg vælger Tivoli,« ler Rufus og fortsætter.

»Jeg har en svaghed for det eventyrlige og ikke mindst danske H.C. Andersen. Jeg har lige læst hans historie om Snedronningen højt for min datter. Det er den smukkeste historie - jeg begyndte endda at græde tilslut, fordi den er så smuk. Den har fået en helt speciel plads i mit hjerte.«

Se billederne: Woodstock-stemning og solskin på Roskilde

Hvor spiser du, når du besøger København?

»Jeg ville ønske, at jeg kunne huske nogle restaurantnavne, men det kan jeg ikke, men jeg kan rigtig godt lide japansk mad, så det har nok været en japansk restaurant. Selv om jeg har hørt, at det dansk mad heller ikke er så tosset,« ler Rufus.

Hvad vil du anbefale andre at se, når de besøger København?

»Helt sikkert noget, hvor man kan opleve lidt H. C. Andersen. Og ellers så bør man tage rundt i byen og se noget af den storslåede arkitektur, der er i  København. Det er en by, der virkelig er gjort noget ud af.«

Hvor længe skal du være i København?

»Jeg skal desværre kun være i København to nætter, men jeg glæder mig meget. Koncertsalen i DR Koncerthuset, hvor jeg skal optræde, er helt fantastisk.«

Hvad kan man forvente af koncerten?

»Jeg vil spille nogle af mine gamle favoritter, noget nyt, lidt af min opera og noget 'poetry Rufus madness'. Jeg vil også komme meget i kontakt med mit publikum og taler med dem under koncerten, som jeg altid gør. Jeg kan godt lide at publikum får en fornemme af, hvad sangene betyder for mig, så ja - lidt af det hele.«

Rufus glæder sig til koncerten i København og har sendt denne hilsen til sine danske fans:

AOK Tjenester