Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Musik | 04/03/13

Mit København: Bent Fabricius-Bjerre

  • Foto: Malte Kristiansen Foto: Malte Kristiansen
I seks årtier har han bidraget med prisbelønnet musik til dansk film. I år modtager han Æres Bodil 2013. AOK har taget en snak om musik og København med legendariske Bent Fabricius-Bjerre.

Du er netop blevet tildelt Æres Bodil 2013. Hvis du skulle give en pris til København, hvad skulle det så være?

- Nu kan jeg jo desværre ikke stifte min egen pris, men jeg kan da godt sige, hvem der fortjener en pris. Det gør Nyhavn. Uden tvivl. Nu har jeg jo levet meget længe og oplevet, hvordan Nyhavn har udviklet sig fra at være en lille sømands kneipe til en af Københavns største turistattraktioner. Det er en helt fantastisk udvikling og et helt fantastisk sted.

Du har i mange år boet i Hellerup nord for København, men hvad er det bedste du ved om Hovedstaden?

- I dag har jeg valgt at have kontor midt i byen - ja faktisk her i Nyhavn - og det har jeg, fordi jeg elsker København. Stemningen er altid god her. Altid søde og glade mennesker, og så er det jo let at komme rundt omkring. Jeg kan ikke vælge én bestemt ting ud, men jeg holder særligt af Københavns mange smukke broer, man kan gå ud på. De er noget for sig selv.

Du har optrådt mange, mange steder i hele verden. Og det må naturligt generere mange minder. Men hvad er dit bedste minde om København?

- Uhh jeg har mange minder. Det er jo svært at fremhæve det ene frem det andet. Jeg tror hellere jeg vil fortælle, hvad jeg ser mest frem til. Jeg glæder mig utrolig meget til at se en ny koncert, der bliver opført i Tivoli her i foråret. Forestillingen hedder Jukebox og kommer til at gå i Glassalen. Det er unge talenter fra Musicalakademiet i Fredericia, der fortolker en masse af mine gamle numre. Oprindeligt blev showet lavet til min 85 års fødselsdag, men nu tager Tivoli den op igen, og det glæder jeg mig utrolig meget til at se.

Du har lavet musik til små 100 film og utallige musicals i din karriere. Er der melodier, hvor du har ladet dig særligt inspirere af København?

- Ja, det er der bestemt. Jeg har jo lavet København kendingsmelodi »Forelsket i København«. Jeg kan huske det tydeligt. Det var Henning Moritzen og Siw Malmkvist, der i filmen »Forelsket i København« skulle sidde i ballongyngerne i Tivoli og synge. Der fra kan man jo se ud over hele København. Jeg syntes at melodien skulle centrere sig om stemningen i Tivoli, og jeg skrev den faktisk også en dag, jeg var derinde. Så man må sige, at den i høj grad er inspireret af livet her.

Nu har du - som du nævner - skrevet melodien til »Forelsket i København«, men har du nogen sinde selv været forelsket i København?

Skal jeg være ærlig? Det har jeg jo egentlig været altid. Det er også derfor, jeg har skrevet alle melodierne til musicalen med samme navn. Det er jo særligt Tivoli, jeg holder meget af. Dels fordi jeg har optrådt så meget derinde og har mange rigtig gode minder der fra, men også fordi jeg finder min ro der. Det er et skønt sted at være. I mine øjne kan Tivoli hverken forklares eller sammenlignes. Det eneste jeg kan sige er Kom ind og oplev det, fordi det er noget helt specielt.

Har du helt særligt minde fra Tivoli, som i dag står dig nært?

Nej, jeg tænker aldrig tilbage. Jeg tænker altid frem. Kun fremad!

Haha. Det er godt at høre. Så går jeg ud fra, at det første du ville vise en turist i København var Tivoli?

Nej, det tror jeg faktisk ikke. Tivoli finder han - eller hvem det nu er - jo nok frem til under alle omstændigheder. Det kan man jo ikke komme uden om. Jeg tror jeg ville vise Nyhavn frem. Hvis ikke man kender byen, så er det jo ikke sådan, at man falder lige ned i Nyhavn. Jeg er jo medejer af en lille hyggelig beværtning der hedder Ved Kajen. Den ligger på den rigtige side af Nyhavn. Hvis man tør sige det. Altså der hvor alle restauranterne ligger. Jeg synes selv den er hyggelig, så den ville jeg da vise frem.


Bent Fabricius Bjerre modtager Æres Bodil 2013 lørdag d. 16 marts til dette års Bodil-show på Bremen Teater. Ønsker man at opleve showet live, kan de hurtige stadig nå at købe billetter.

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media