‘The Origin Of Love’ er Mikas tredje album siden debuten ‘Life In A Cartoon Motion’, der øjeblikkeligt sendte sangeren til tops på den internationale pophimmel. Det var især sangen ‘Grace Kelly’, der banede vejen for successen, men Mika har gennem tre album vist, at han har flere popskud i bøssen og at han fortrækker, at gå ad sine egne små sideveje i stedet for at følge flertallet på poppens brede boulevarder.
I 2010 gæstede Mika den nu nedbrændte K.B. Hal i forbindelse med albummet ‘The Boy Who Knew Too Much’. I den forbindelse tog AOK en snak med sangeren. Læs interviewet her.
Nu kan den energiske popsanger igen opleves på dansk grund, denne gang lægger Store Vega scene til og denne gang har Mika altså tre album at sammensætte sætlisten fra.
Hvad: Koncert med Mika
Hvor: Vega
Hvornår: 29. oktober, kl. 20
Hvordan: 300 kr. på Billetlugen
