Martin Hall spiller på det historiske Teatermuseet i Hofteateret, en arkitektonisk perle i hjertet af København. Det i koncertsammenhænge sjældent benyttede teater udgør dermed rammen for Halls første københavnerkoncert som sanger med band siden hans 2009-optræden i Koncerthuset i DR-byen.
Om koncerten torsdag den 25. april udtaler Martin Hall bl.a.: ”At besøge Hofteateret er som at træde ind i andet historisk rum, og jeg ser meget frem til at skulle spille en koncert her. Jeg kan ikke forestille mig mere optimale rammer for en Hall-koncert.”
Ved koncerten på Teatermuseet i Hofteateret vil publikum blive præsenteret for flere nye Martin Hall-numre. Hvor sangerens sidste koncertrække var præget af nyarrangerede udgaver af udvalgte sange fra hans samlede repertoire, vil den kommende koncert derimod byde på både helt nyt materiale og enkelte egne fortolkninger fra det netop udsendte album ”If Power Asks Why”, der i pladeform fortolkes af mezzosopranen Andrea Pellegrini.
Det musikalske line-up ved koncerten den 25. april 2013 er følgende:
Martin Hall (vokal)
Johnny Stage (guitar, keyboards m.m.)
Ida Bach Jensen (kontrabas og elektronik)
Henriette Groth (flygel, keyboards, klarinet, bratsch)
Sisse Selina Larsen (trommer og perkussion)
Tidspunkt: Torsdag d. 25. april, kl. 20.00
Dørene åbnes kl. 19.30. Rygning på Teatermuseet er strengt forbudt. Der vil være servering af øl, vand og vin samt andre forfriskninger.
Billetprisen: 295,00 kr. pr. person købes på www.billetnet.dk.
Besøg også Martin Halls hjemmeside: www.martinhall.com