Først sagde gæsten "hun er da okay," men dagen efter, efter en aften med cd'en Ghost of Love i rotation, dukkede en sms op: "Hvad er det nu, hun hedder, jeg skal da købe pladen."
Hun kravler under huden på en, gør hun. Hun hedder Marie Fisker, hun er dansk musik nye mørke stemme, og nu er hendes cd på gaden. En cd, der har været tre år undervejs, fordi hun sammen med sin kæreste Jakob Høyer har arbejdet meget med pladens lyd. Ikke bare med at komponere sangene, men med at give dem den helt rigtige lyd.
Selv beskriver hun den som: "stilmæssigt en blanding af rock, country og noget blues. Den er poetisk og mørk og viser de dystre sider, men det er ikke en weltshwertz-plade, jeg har lavet, der er også utroligt meget varme i den. Men den viser også de flossede kanter."
Det fejres fredag med releaseparty på Rust på Nørrebro. Her vil Marie Fisker spille sangene fra sin den meget anmelderroste plade.
Kan du ikke få nok Marie Fisker, varmer hun også op for islandske Emiliana Torrini i DR's koncerthus 23. maj.
Har du lyst til at vide, hvem der normalt kommer på Rust, så læs AOK's store guide til byens natteliv