Danskerne er vilde med Cohen og Cohen er tilsyneladende også vil med danskerne. I hvert fald vender den 77-årige crooner nu igen tilbage til Livgardens ekcerserplads ved Rosenborg Slot, hvor han også i 2008 gav en af fire danske koncerter.
Dagen efter går turen så til Aalborg, der er endnu et stop på mandens verdensturné, der startede i Belgien i sidste uge.
Cohens seneste album »Old ideas« er blevet rost til skyerne som endnu et mesterværk fra manden, der siden 60erne har leveret sange om begær, kærlighed, død, religion og ensomhed på klassikere som »Songs of Leonard Cohen«, »The Future« og »Ten New Songs«.
Og mon ikke der ud over de nye sange også bliver plads til både »Halleluja« og »Suzanne« på repertoiret.
Hvem: Leonard Cohen
Hvor: Livgardens ekcerserplads ved Rosenborg Slot, Gothergade 100, Kbh. K.
Hvornår: Lørdag 25. august. Dørene åbnes 17.30
Hvor meget: 770 kr. gebyr.
Fantastisk koncert med 77 årige Leonard Cohen på Rosenborg slot.
Leonard Cohen og hele hans band strålede. Der var og blev givet plads til alle musikere, som blot gjorde det endnu bedre. Glemte regnen og var med hele vejen.
Tag til hans koncert! Ikke for at ære en legendarisk musiker og kunstner; tag til Leonards Cohens koncert fordi den er seværdig, livsbekræftende, smuk og opløftende.