Føj til favoritter Del Send
Musik | 03/02/18

Lady Gaga ramt af alvorlige smerter - koncert i Royal Arena aflyst

  • Lady Gaga aflyser koncert. Foto: Dennis Van Tine/starmaxinc.com

    Lady Gaga aflyser koncert.

    Foto: Dennis Van Tine/starmaxinc.com

Smerter forhindrer Lady Gaga i at optræde 17. februar i Royal Arena i København. Hun aflyser 10 koncerter.

Popstjernen Lady Gaga kommer ikke til at optræde i Royal Arena i København 17. februar som planlagt.

Sangerinden har på Twitter lagt en besked ud, hvor hun beklager at måtte aflyse de 10 sidste koncerter på hendes igangværende "Joanne"-verdensturné.

- Desværre lider Lady Gaga under kraftige smerter, som har påvirket hendes evne til at optræde live.

- I går nat besluttede Lady Gaga med assistance fra sit lægeteam at træffe den svære beslutning at afbryde turnéen omgående.

- Hun er utroligt ked af det og dybt trist over, at hun ikke kan optræde for sine europæiske fans, der har ventet så tålmodigt, hedder det i meddelelsen.

Læs også: Forfattter åbner kæmpe madmarked på Østerbro

Her kan man også læse, at lægerne gør, hvad de kan, for at Lady Gaga kan fortsætte karrieren.

Verdensstjernen skulle allerede have optrådt i København 21. oktober, men koncerten blev udskudt.

Årsagen blev dengang angivet til at være den fibromyalgi-sygdom, som plager hende - og som kan være årsagen til den aktuelle aflysning.

Fibromyalgi er en sygdom, der giver kroniske muskel- og ledsmerter kombineret med træthed.

Læs også: Guide: Her er 6 nye restauranter du skal kende

Lady Gaga har i dokumentarfilmen "Gaga: Five foot Two" forklaret, at hun begyndte at mærke symptomerne på sygdommen for tre år siden, efter at hun brækkede hoften under en turné.

Alle, der har købt billet til de aflyste koncerter, kan ifølge pressemeddelelsen få deres penge tilbage via den lokale koncertarrangør.