Omtale
Føj til favoritter Del Send
Musik | 24/03/11

La Cherga (YUG)

  • Foto: Ikke oplyst
Brugeromtale
Oprettet af: Global Copenhagen 24. mar 2011

La Cherga byder på balkan tilsat electrobeats og svedende dub. De seks musikere fra forskellige eks-jugoslaviske lande (Bosnien, Kroatien og Makedonien) ynder at blande genrer, der ender ud i Balkaninspirerede grooves, der er kogt sammen i en dryppende suppe af højtflyvende beats og dyb dub.

Forsanger Irina Karamarkovic er flygtning fra det krigshærgede Kosovo og fandt sammen med de andre fem musikere, der nu har gjort det til en dyd at fylde resten af verden med livsglad musik og derigennem skabe en ny og musikalsk identitet. En demonstration af, at det er muligt at bygge nye broer mellem forankrede musikgenrer og kulturer, og skabe en heftig mikstur af balkan, dub-step, jamaicanske grooves og jazzede vokaler. Der er absolut ingen undskyldning for at stå stille, når hele konstellationen indbyder til glade dage og ømme fødder.