Den 12. november inviterer Statens Museum for Kunst og CPH:DOX til koncert med det amerikanske psychpop-orkester Animale Collective. Bandet vil medbringe både et psykedelisk visuelt show og spritnye numre fra det kommende album ’Centipede Hz’.
Animal Collective og CPH:DOX’s forhold går dog længere tilbage. I 2010 var bandet Artists in Focus på CPH:DOX og gæstede festivalen over flere dage. Udover at vise deres dengang nye visuelle album ’ODDSAC’, så kuraterede bandet et helt unikt filmprogram og optrådte på Statens Museum For Kunst med et soloshow af guitarist Deakin, dj-set af forsanger Avey Tare samt en stor kunstinstallation skabt i samarbejde med ODDSAC-instruktøren Danny Perez.
Denne gang er hele bandet samlet, og med Deakin tilbage i bandet og Panda Bear bag sit nye hjemmebyggede trommesæt. Deres optræden på Scenen bliver mere håndspillet og vild og mindre samplebaseret end deres sidste par danske koncerter uden Deakin.
Køb din billet her: http://cphdox.dk/d/film.lasso?e=&ser=1798&s=2012017