Tresafinado i
Bavnehøj Kirke
Tranehavevej 21, Kbh. SV
Lørdag, den 11. juni kl. 15
Tresafinado tager sit publikum med på en musikalsk rejse - fra den flimrende middagshede i Spanien over Amazonas regnskov til vore egne nordiske himmelstrøg.
Tresafinado bevæger sig i spændingsfeltet mellem den klassiske musik og andre genrer, og trioens helt specielle udtryk afspejler musikernes forskellige kulturelle og musikalske baggrund.
Trioen tæller de to klassiske musikere, fløjtenisten Pia Kaufmanas og guitaristen Torsten Borbye Nielsen, samt den brasilianske percussionist og trommeslager, Afonso Corrêa, der repræsenterer sit lands frodige kulturarv.
Repertoiret bygger bl.a på den spanske og latinamerikanske musik. De Fallas stærke, spanske ånd, og Villa-Lobos' altfavnende tonesprog præsenteres side om side med en brasiliansk chôro, en venezuelansk vals, eller en enkel, nordisk folkemelodi.
"Fløjte, guitar, percussiontrioen Tresafinado har givet mig den fineste og mest underholdende koncertoplevelse i mange år. Deres afvekslende, bl.a. ægte brasilianske repertoire, bliver fremført med smittende charme og blændende virtuositet."
--- Svend Asmussen, violinist og jazzmusiker