Andet
Jazz/Verdensmusik
World music
Klezmofobia er muntert vemod på jiddisch. Et powerfuldt og fascinerende sammensurium af traditionel jødiske klezmer, sigøjnerjazz, western surf og lyden af den mexicanske trompet. Dansemusik, fuld af følelse og stemning.
Det Københavner-baserede klezmerorkester har, med mere end 500 koncerter bag sig, været en af de absolutte bannerførere i udbredelse af klezmer-musikken herhjemme. Med mere end 40.000 solgte albums er de tilmed blevet Danmarks absolut bedst sælgende klezmerband.
Deres seneste og tredje udgivelse, Kartushnik, udkom i 2012 til store roser fra bl.a. GAFFA: ”bandet er blevet meget rutineret, overskudsbetonet og klædeligt fanden-i-voldsk. Ikke rutinepræget, men netop rutineret, glædesstrålende energisk og kantet”. Kartushnik er skabt i samarbejde med den legendariske producer Dragi Šestić, der også står bag internationalt roste Balkan og verdensmusik udgivelser, bl.a. Balkanlegenden Saban Bajramovich, Ljiljana Buttler og Mostar Sevdah Reunion.
Fra Kina til Kroatien og fra Svalbard til Svendborg har Klezmofobia sat ild under vilde klezmerfester, og orkestret har tidligere spillet fantastiske koncerter på Global. Vi glæder os til endnu engang at byde velkommen til Klezmofobia - mere rå og organisk end nogensinde før, mere oldschool og med mere vildskab og glæde – og stadig flere bitre tårer!
Dørene åbner kl. 21:00
Forsalg: 80 kr. (+ gebyr) // Entré i døren: 90 kr. (70 kr. for studerende)