Allerede da den danske balkanbølge slog igennem i nullerne viste Klepti Klepti at de kunne gå deres egne veje. En indsigtsfuld fortolkning af genren har medført en lang række optrædener i Danmark og rundt i Europa - bl.a. Frankrig, Spanien, Grækenland og Bulgarien.
I 2010 udgav Klepti Klepti albummet Sultani Påp på Kanel Records (Glow Kit, Dad Rocks). Siden har bandet spillet koncerter på bl.a. Train, Pumpehuset, Tivoli, Rust, Global og Stengade samt til et utal af private arrangementer landet rundt. Klepti Klepti har desuden medvirket i samtlige afsnit af DR-programserien Landeplagen i 2010-2011.
Deres seneste og spritnye album (januar 2013) med den rebus-lignende titel, Kå-L-Ep-Ti, er indspillet i 2012 i musikkollektivet Balkanmafiaens studie på Nørrebro og mixet af Simon Eriksen. Albummet har været under behandling hos den Berlin-baserede producer Mark Elsner, der også har været inde over pladeprojekter med store balkanbands som Fanfare Ciocarlia og Mahala Rai Banda foruden antologien Sounds From A Bygone Age.
Med som opvarmningsband har Klepti Klepti et helt nyt band, Im Ohr, der centrerer sig om den legendariske og 100% dansende, syngende, bongospillende: MAX Buthke. MAX, bedre kendt som Bo Marley, figurerer som regel som sanger og perkussionist i Analogik og BliGlad. Ifølge Im Ohr: Energisk Nigeriansk-inspireret party musik, mit Deutch lyrich.
Dørene åbner kl. 21:00
Forsalg: 60 kr. (+ gebyr) // Entré i døren: 70 kr. (50 kr. for studerende)
Modtag vores faste nyhedsbrev med guides til ugens bedste oplevelser og sidste nyt fra byen. Vi sender det til dig, når en ny uge skydes i gang, og når weekenden nærmer sig.
Tilmeld dig vores breaking-nyhedsbrev og få de vigtigste og største nyheder fra København direkte i indbakken.