Føj til favoritter Del Send
Musik | 30/03/12

Jazzen skal swinge i hvidt, blåt og sort

  • Udsnit af plakat til Copenhagen Jazz Festival 2012. Foto: PRUdsnit af plakat til Copenhagen Jazz Festival 2012. Foto: PR
Glæder du dig også allerede til Copenhagen Jazz Festival? De første navne og tre udgaver af årets plakat er nu offentliggjort.

Nok engang bestod det første startskud til sommerens københavnske jazzfestival i en afsløring af årets plakat i Kunstforeningen Gl. Strand. Her skulle det vise sig, at plakaten – for første gang i festivalens 34-årige historie – forekom i hele tre versioner. Nemlig i festivalens etablerede grundfarver: Hvid, blå og sort. Festivalleder Signe Lopdrup gjorde rede for, at der er tale om tre improvisatoriske øjebliksbilleder skabt af grafiker Leo Scherfig.

Plakaten illustrerer en ny visuel dimension, som man vil kunne støde på under dette års festival, idet udvalgte koncerter vil blive tilført en visuel, improvisatorisk dimension i form af kreative vj’s, lysdesignere og videokunstnere.

Læs også: Guide: De bedste musikcafeer i København

Traditionen tro benyttede festivalens musikbooker, Kenneth Hansen, lejligheden til at afsløre tre af de navne, som på nuværende tidspunkt med sikkerhed kan regnes blandt festivalens hovedaktører. Indisk musik og spansk flamenco. Således kan man søndag 8. juli i Koncertsalen i DR Koncerthuset møde den indiske sitarspiller Anoushka Shankar, datter og elev af den indiske raga-musiks store mester, Ravi Shankar, og dermed halvsøster til den amerikanske sangerinde Norah Jones.

Anoushka Shankar vil byde på et projekt kaldet »Traveller«, hvor sitarspilleren vil lade indisk musik og spansk flamenco gå op i en højere enhed. Et par dage senere vil Det Kgl. Teaters Gamle Scene lægge rammer om en gammel kending, nemlig den nu 78-årige amerikanske tenor- og sopransaxofonist Wayne Shorter.

Han møder op med sin faste kvartet, der rummer pianisten Danilo Perez, bassisten John Patitucci og trommeslageren Jorge Rossy. Endeligt står det klart, at den nigerianske trommeslager Tony Allen, der regnes for en faderskikkelse inden for den såkaldte afro-beat, på en af festivalens sidste aftener vil indtage Store Vega med sit dansevenlige projekt »Black Series – from Detroit to Lagos«.

Copenhagen Jazz Festival 2012 finder sted fra fredag 6. juli til søndag 15. juli.

Hvad: Copenhagen Jazz Festival
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 6.-15. juni

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Tilmeld dig AOKs musik og natteliv-nyhedsbrev. Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge. Bare skriv din email her.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester