Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Musik | 10/08/10

Ingen erstatning for kikset opera-optræden

  • Foto: Berthold Stadler Foto: Berthold Stadler
Syv minutter fik publikum søndag med en stjernetenor, der blev forkølet og forlod koncertsalen. Tivoli vil ikke yde kompensation.

Hvad mener du: 
Skal koncertgæsterne have pengene tilbage?
Skriv din mening nederst i kommentarfeltet 

Syv minutter for 1.250 kroner med tenoren Rolando Villazón. Publikum fik ikke megen valuta for pengene, da den mexicanske superstjerne i går måtte opgive at synge en længe imødeset koncert i Tivolis Koncertsal.

Dagen igennem har Tivoli modtaget den ene klage efter den anden, men der bliver ikke nogen erstatning at hente for det skuffede publikum, som måtte opleve en 2. del uden tenoren, som var smuttet tilbage på sit hotel på grund af forkølelse. At der ikke ydes kompensation står fast efter et møde mellem Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht og Tivolis direktør Lars Liebst.

- Vi betaler ikke pengene retur. Det er en del af den risiko, man tager, når man hører koncerter live. Jeg ville ønske, vi kunne sige, at det var anderledes, men præcedens i koncertverdenen er, at når vi er så langt fremme i koncerten, så aflyser vi ikke. Ni ud af 14 numre blev gennemført, siger Henrik Engelbrecht, der er musikchef i Tivoli, til Berlingske.dk

Læs også: Forbrugerrådet: Klag over koncert

Henrik Engelbrecht oplyser at en aflysning ville have kostet Tivoli dyrt – også på længere sigt, hvis en lignende situation skulle opstå.

Berlingske Tidende har været i kontakt med seks personer, der oplevede koncerten i aftes. Alle erkender, at en tenor kan blive syg, men klager over håndteringen og behandlingen af publikum, ligesom alle er uforstående overfor meddelelsen om, at der ikke automatisk gives penge retur. Birthe Ritter skriver bl.a.: "Det er naturligvis meget uheldigt at en kunstner bliver syg – det kan Villazon ikke klandres for – men selve håndteringen af situationen og behandlingen af publikum er mildest talt katastrofal."

Karen og Axel Nielsen skriver: "Efter at have ventet i spænding i cirka 1½ år, oplevede vi den helt store skuffelse over koncerten med Villazon i tivoli den 8/8-10. Det var en stor skuffelse, da pengene ikke sidder løst i vore lommer."

Læs også:
1250 kr. for syv minutters koncert

Tivoli i modvind i sag om Villazón

Udviklingen i aftenen begyndte med, at det allerførste nummer, en arie af den franske komponist Charles Gounod, blev givet med tydelige halsproblemer, små kiks og lidt hoste. Det fortsatte i samme skure i endnu en arie, hvor problemerne blev endnu tydeligere. En duet blev aflyst og så var der en pause, som blev forlænget til 30 minutter

- Jeg kunne ikke stå på scenen i aftes og love alt muligt. Jeg havde travlt med at få to stemmebånd til at fungere, ligesom der er en del jura i det her. Vi kunne have valgt at stoppe koncerten tidligt, men det er ekstremt sjældent, at en arrangør vælger at afbryde, når kunstneren selv mener, han kan fortsætte, siger Henrik Engelbrecht.

Dagen igennem er det væltet ind med klager til Tivoli. Flere spekulerer i, om Tivoli med vilje trak forestillingen i langdrag, netop for at undgå en dyr aflysning.

- Jeg har sms’er fra agenten, der kan bevise, at det simpelthen ikke har noget på sig. Jeg kunne godt høre, at han i første nummer lød snottet, og hans stemme knækkede og røg ned i oktav. Jeg indrømmer, at det er super, super ærgerligt og at det er i en gråzone, som ikke opleves som okay, men vi kan ikke yde kompensation, siger Henrik Engelbrecht.

Tidsplanen ifølge musikchef Henrik Engelbrecht ved Rolando Villazóns ”koncert” i Tivoli 8. august 2010:

* Musikchefen møder tenoren kl 17.55 for første gang i garderoben. Han hilser på hans kone og hilser på tenoren og glæder sig til aftenens koncert.

* Efterfølgende har Rolando Villazón forprøve med orkester. Ved prøverne synger sangeren ikke ud. Ingen lægger mærke til noget. Godt.

* Kl. 19.15 ringer agenten til musikchef Henrik Engelbrecht. Han vil have, at musikchefen skal gå på scenen og fortælle, at tenoren har en begyndende forkølelse. Ofte kan det lade sig gøre at ’synge sig gennem snotten’. Han vil have meldt dette ud, for at tage presset af sig selv. Det er normal procedure, vurderer musikchefen.

* De første fire numre bliver sunget. Henrik Engelbrecht kan godt høre , at han er i problemer. Det lyder indimellem som om han har hul igennem. Stemmen knækker lidt og ryger lidt ned i oktav. Typisk tegn på problemer med stemmen.

* Rolando Villazón springer et nummer over, uden at fortælle dirigenten det. Han synger derefter en duet.

* Kl. 20.25 er der pause I pausen beder Rolando Villazón om forlængelse, så den bliver 30 minutter.

* Tenoren beder om, at de begynder med andre numre, så han i alt får omkring 50 minutter til at sunde sig. Musikchefen oplyser, at sangeren sandsynligvis indtager damp og andre sager for at komme sig. Han vil derefter forsøge at synge de tre sidste numre i 2. del.

* 2. del går i gang, men Rolando Villazón dukker ikke op.

* Musikchef Henrik Engelbrecht får en sms 21.12, hvor agenten siger, tenoren ikke kan gennemføre.

Læs også:


Mere om  sagen på Berlingske.dk:
Forbrugerråd: Forkølet opera bør koste Tivoli

Hvad mener du. Bør Tivoli betale penge tilbage?
Skriv din kommentar nedenfo
r i kommentarfeltet.

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Ja TIVOLI skal betale tilbage !

0*
Der er på INGEN måde leveret varen.
Der er betalt for en Rolando Villazón Koncert og der er leveret 3 ud af 8 numre som Rolando Villazón skulle synge.
Ydermere var der annonceret: En snak med Rolando Villazón og Marco Zambelli efter koncerten. Seancen varer ca. 15 min. Og mulighed for at møde Rolando Villazón og få hans nyeste cd signeret.
Dette blev vi også snydt for!!
Så den med at 9 ud af 14 numre blev udført, er godt nok en sandhed med modifikationer, der manglede jo ligesom ham, vi havde betalt i dyre domme for at høre !!
Så Tivoli - ikke al den udenomssnak - DET ER EN OMMER ! Hit med pengene.

 

Klar kompensation fra Tivolis side - på bekostning af Tenoren!

Det kan da ikke fremstå som uigenkendelig raketvidenskab. Tivoli SKAL under alle omstændigheder betale kompensation for et ikke-tilfredsstillende kulturarrangement. Og det er faktisk meget simpelt!
For de penge, som skulle i tenoren (og managerens) lomme, skal bare tilbage til de betalende gæster. Man kan da på ingen måde forvente at få betaling for en koncert, man ikke har leveret! Det må da om noget svare til, at man krævede betaling for en dags arbejde, som i stedet er brugt på at slå kolbøtter...
Pengene tilbage - sådan et gamet, Tivoli! Også selvom den er svær at sluge...

 

Kompensation fra Tivoli

I koncerten skulle Rolando Villazón have sunget ialt 8 numre. Tenoren leverede 3 meget middelmådige numre, hvilket er under halvdelen.
Mener helt klart ,at musikchefen skulle have taget ansvar langt tidligere i koncerten og aflyst. Tivoli bør kompensere og Tivoli bør kunne sende kompensationen videre til agenten. Varen er tydeligvis ikke leveret og publikum står tilbage med frustrerede oplevelser over en dårlig koncert.

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media