
Dangers of the Sea hedder bandet, som er samlet af sangeren og sangskriveren Andreas Bay Estrup. Han har inviteret venner fra Saybia, Slaraffenland og Efterklang med i det nye band, som indtil videre kun har kunnet høres ved enkelte koncerter.
Bandet er i fuld gang med at færdiggøre deres debut-ep med Nikolaj Nørlund som producer. ep-en udkommer senere på året, men allerede 22. februar, kan man få en smagsprøve på den nye ep og det næsten nye band, når Dangers of the Sea giver koncert på Ideal Bar.
Bandets musik er inspireret af 60'erne og 70'ernes folkrock samt bands som Midlake, R.E.M. og The Stone Roses.
Hvad: Koncert med Dangers of the Sea
Hvor: Ideal Bar
Hvornår: 22. februar, kl. 21
Hvordan: 80 kr. i døren