Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Musik | 22/02/12

Ild! Sæd! Metal!

 

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Andreas Beck Foto: Andreas Beck
Rammsteins tonstunge sætliste mødte en scenografi af en anden verden i Forum.

...

En gangbro sænkes ned fra loftet i ly af røg og mørke. En lille skare træder ud fra en dør i salens side. Den forreste mand bærer en fakkel, to af de andre flag. Det ene er Dannebrog, som føres op på gangbroen og ned på scenen, hvor bål antændes. Så lyder et øresønderrivende brag.

Sådan gør Rammstein deres entre i Forum, som tirsdag aften er omdannet til alt, hvad det tyske band står for. Altså en i samme bevægelse fascinerende og foruroligende æstetik, som trækker på mytebilleder og krigshistorie – og desuden på referencer til alt fra den store romantiske kunst til nutidens galskab.

Læs også: Fredagsrock inspirerer til ny musikplan i Tivoli

Et på én gang afstumpet og kultiveret udtryk, som kommer til udtryk i deres tonstunge metal og i deres sceneshow, der er uden sidestykke i Forum.

Hverken musikken eller scenografien stjæler nu opmærksomheden, men skaber sammen en synergieffekt, og en dyndsort larger than life-oplevelse, hvor publikum er hensat til et sted midt mellem Dantes Inferno, Tolkiens Mordor og 2. Verdenskrigs kamppladser – og tilsat en ikke uanseelig portion, ahem, seksualdrift.

Det sidste primært i kraft af en kolossal pik, som sprøjter hvidt skum ud over de første mange rækker af fans. Helvedesscenarierne bliver derimod etableret ved hjælp af pyroteknik.

Flammer, gnister og eksplosioner står skærende hvidt omkring den uforlignelige frontmand Till Lindemann, som ligner en sveden lerfigur, en Golem, med sit sodede ansigt, og som ruller på r’erne, mens varmetrykket når helt ned midt i salen, hvor det rammer lige så hurtigt, lige så hårdt, som den armé af heftige, keyboard-gennemløbne sange, Rammstein marcherer ind med.

Møde med Miewes
Stort set alle aftenens numre gives med en visuel side, som understøtter versenes indhold.

»Mein Teil« – som er inspireret af den tyske kannibal Armin Miewes – bliver eksempelvis udstanset i metal til synet af Till Lindemann, som i blodindsmurt kokkekostume tænder sin flammekaster og opvarmer en stor gryde, hvori Christian Lorenz – der ligner et glat, Mefisto-lignende gespenst – bliver kogt.

Under den fænomenale »Haifisch«, som på tekstsiden låner fra Bertolt Brecht, sendes en gummibåd ud på salens hav af hænder. Under »Amerika« understreges tekstens kritik af USAs imperialisme med konfetti. Og da »Engel« melder sig, har Till Lindemann spændt et par enorme metalvinger på ryggen, hvor flammerne står ud af fjerene.

Det er alt sammen en fuldstændig vild og fuldkommen vanvittig blanding af brutalitet, intelligens, indsigt.

Læs også: Publikum på scenen

Og spørgsmålet om, hvorvidt det er en klog koncert for dumme mennesker, eller en dum koncert for kloge mennesker melder sig gennem hele sættet og den superstramme scenografiske afvikling, som fører bandet op på gangbroen en gang mere. Men her er de nede på alle fire, halvnøgne. Som svin, der prøver at parre sig. Som vælter over hinanden.

På den måde ender de seks mænd ude midt i salen, hvor de forvandler sig til noget, der mest af alt ligner en decimeret deling soldater i pausen mellem to slag. Bortset fra at flere af dem har masker på. Og sådan er Rammstein. Et maskespil, en maskepi. Mellem tabu, kunst og krig.

I Forum samles det hele i et fuldendt spektakel. Med effektivt eksekverede sange. Og scenerier som bliver på nethinden.

Für immer!

Tyskerne optræder i Jyske Bank Boxen i Herning onsdag 23. februar 2012.

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media