...
Det var Band of Horses' andet album, 'Cease To Begin', der for alvor gjorde indiebandet fra Seattle til verdensstjerner. Især danskerne tog det det sympatiske band til sig og den tidligere hjemløse forsager Ben Bridwell og resten af bandet har flere gange besøgt Danmark, blandt andet med en uforglemmelig koncert på Roskilde Festival i 2009.
Sidst bandet var i København var sidste år, hvor de gav en også meget rost og udsolgt koncert i Tap1. Og nu vender de så tilbage. Anledningen er bandets fjerde album, som er sat til udgivelse i september, men endnu ikke har fået en titel. Bandet har dog lagt en smagsprøve på sangen 'Dumpster World' på deres hjemmeside.
Billetsalget til koncerten åbner 13. juli klokken 10 på Billetlugen og mon ikke der endnu en gang bliver rift om billetterne?
Hvad: Koncert med Band of Horses
Hvornår: 11. november
Hvor: Falconer Salen
Hvordan: 350 kr. på Billetlugen