Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Musik | 04/06/10

Hånden på klaveret - Hiphop i årerne

  • Foto: PR Foto: PR
Han er ikke bange for at kalde sig selv ’pop-jazzer’. Når han spiller live, hopper han rundt på flyglet og tramper på tangenterne som et trommesæt. Urban mødte den 31-årige musiker Jamie Cullum til en snak om ’all that jazz’.

Jazzens Jamie Oliver, jazz-hobbitten og Sinatra i gummisko. Bunken af kælenavne er blevet stor i de syv år, Jamie Cullum har surfet rundt på hitlisterne. Og han blev præsenteret for et helt nyt af slagsen, da Urban mødte ham i et fashionabelt hotelværelse i København med udsigt over Tivolis gamle rutchebane.

»Musikkens Harry Potter?«
Jamie Cullum kigger spørgende, og hans skæve smil forsvinder i et højlydt grin.

»Jeg har hørt meget, men det har jeg aldrig hørt før. Jeg plejer at lave sjov med, at jeg bare kan nøjes med tage et par briller og en skoleblaser på og tegne et lynformet ar, når jeg skal til Halloween-fester – for så ligner jeg jo Harry Potter.«

Englands bedst sælgende jazzmusiker gennem tiderne, 31-årige Jamie Cullum, har i forvejen mørkt, pjusket hår og ’ser ret ung ud’, som han selv siger.

»Måske kan det være, fordi jeg blander en masse ting i en stor gryde og laver en stor suppe ud af det,« fortsætter han ivrigt ud ad Harry Potter-tangenten.

»Min base er jazz, men jeg voksede op med at lytte til Nirvana, Red Hot Chili Peppers og Justin Timberlake og med at spille i rock- og popbands. Så jeg prøver altid at bringe et element af pop og rock ind i min musik. Hvis du ser på det som en person, er mit skelet lavet af jazz og huden, skoene og håret af rock, pop, funk og hiphop.«

Måske er det også derfor, at han er en af de få, der har formået at bringe jazz på toppen af hitlisterne. I 2003 pustede han nyt liv i jazz-musikken med gennembrudsalbummet ’Twentysomething’, der solgte over to millioner eksemplarer.

Hiphop viste vejen
Jamie Cullum har tidligere lavet en coverversion af Pharell Williams’ ’Frontin’, og på seneste album ’The Pursuit’, er der også smidt hiphop-beats ind over jazzrytmerne. Hiphop var nemlig den første forelskelse, der ledte vejen til Jamie Cullums musiske kærlighed: jazz’en.

»Det var hiphop, der fik mig til at forelske mig i jazz. Da jeg var omkring 15 år, opdagede jeg grupperne A Tribe Called Quest, Slum Village og The Beatnuts – allesammen ret tunge hiphop grupper fra starten af 90’erne. Og de brugte en masse samples fra gamle jazz-plader. Jeg gik så ud og fandt de gamle jazz-plader – og sådan begyndte jeg at lytte til jazz.«

Men Jamie Cullum stopper ikke ved hiphop. På hans nyeste album er der også et housenummer og endnu et covernummer, som efterhånden er blevet et af hans kendetegn. Denne gang har han taget sig kærligt af Rihannas ’Don’t Stop The Music’, men også Radiohead og Jimi Hendrix har tidligere fået en tur gennem jazz-maskinen.

»Det er en klassisk ting, man gør i jazz. Og jeg synes, det er interessant at tage sange, som er populære og gøre noget nyt med dem. Pharrell elsker ’Frontin’, og vi blev faktisk venner efter det. Jeg har dog endnu ikke hørt fra Rihanna,« siger Jamie Cullum, der dog håber, at hun kan lide det.
Jamie Cullum spiller på Plænen i Tivoli 4. juni kl. 22.

Læs mere om koncerten her.

Jamie Cullum

  • Født 20. august 1979 i Essex i det sydøstlige England
  • Gift med tidligere model Sophie Dahl
  • Lærte sig selv at spille klaver som otteårig. Spiller også guitar, trommer og et hav af andre instrumenter.
  • Drømte som yngre om en karriere i filmens verden og læste Engelsk Litteratur- og Filmstudier på Reading Universitet.
  • Har en forkærlighed for sko og har tidligere udtalt, at han nok har ’for mange for en heteroseksuel mand’.
  • Brugte penge fra spillejob på alt fra pubber, krydstogtskibe og bryllupsfester og resten af sit studielån til at lave sit debutalbum ’Pointless Nostalgic’ i 2002.
  • Blev signet af Universal Music og fik sit store gennembrud med pladen ’Twentysomething’ fra 2003.
  • The Pursuit er hans femte album.

 

 

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media