Føj til favoritter Del Send
Musik | 05/07/12

Guide: Copenhagen Jazz Festival 2012

  • ARKIVFOTO. Så er det atter blevet tid til Copenhagen Jazz Festival som starter på fredag d. 6 juli 2012 og slutter den 15. juli. Copenhagen Jazz Festival. Street parade ved Orion Brass Band. Her er de nået til Storkespringvandet. Foto: Casper ChristoffersenARKIVFOTO. Så er det atter blevet tid til Copenhagen Jazz Festival som starter på fredag d. 6 juli 2012 og slutter den 15. juli. Copenhagen Jazz Festival. Street parade ved Orion Brass Band. Her er de nået til Storkespringvandet. Foto: Casper Christoffersen
Copenhagen Jazz Festival 2012 står for døren og vil fra fredag og ni dage frem omdanne byen til en svingende jazzmetropol. Med et hav af koncerter fordelt på over 110 spillesteder kan det være svært at vide, hvor man skal starte. URBAN/AOK har stukket næsen i programmet og trukket nogle højdepunkter frem. Også for jazz-allergikere.


Jazz Remixed: Lulu Rouge vs. Gil Scott Heron

Frederiksberg Brandstation, lørdag d. 7. Juli kl. 22. Gratis

Det er efterhånden blevet en fast tradition på Jazzfestivalen at lade yngre danske kunstnere remixe nogle af jazzens helt store navne live. To verdener mødes og sød musik opstår. I år tager den danske dubtechno-duo Lulu Rouge favntag med den nu afdøde sanger og poet Gil Scott Heron, der op gennem 70’erne udgav en række fabelagtige plader med indigneret soul. I ’Jazz Remixed’-serien kan man derudover opleve Steen Rock og Malk de Koijns Tue Track remixe Donald Byrd samt Dokkedal/Dixen fra Den Sorte Skole lege med Quincy Jones.

The Songs of Joni Mitchell

Det Kongelige Danske Haveselskab, mandag d. 9. kl. 18. Pris 160 kr. gebyr

En perlerække af dygtige danske og svenske musikere har valgt at slå pjalterne sammen om en hyldestkoncert til den canadiske singer/songwriter Joni Mitchell, der var en af sin generations vigtigste kvindelige stemmer. Til koncerten i Det Kongelige Danske Haveselskab vil bandet bestå af Ane Trolle, Julie Maria og Jacob Bellens (I Got You On Tape) på vokal, jazztalentet August Rosenbaum på klaver, Emil de Waal på trommer samt Gustav Ljunggren kendt fra Det Nye Talkshow på guitar og blæs. Koncerten er en del af ’…something else’-serien, der også byder på koncerter samme sted med bl.a. Mikael Simpson, Teitur og Hymns From Nineveh. Hvis du slet ikke er til jazz, er denne serie et oplagt alternativ.

Miles Smiles feat. Joey DeFrancesco, Robben Ford, Omar Hakim, Darryl Jones, Rick Margitza and Wallace Rooney

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, mandag d. 9. juli kl. 20. Pris 150-400 kr. gebyr

En af jazzens allerstørste navne, den gudbenådede trompetist Miles Davis, hyldes på behørig vis af et imponerende hold internationale jazzmusikere, der alle har haft et særligt forhold til Miles. Udgangspunktet er mesteralbummet ’Miles Smiles’ fra 1967, der blev indspillet med bl.a. Herbie Hancock på klaver og Wayne Shorter på saxofon. Koncerten er et must for folk med hang til klassisk jazz, der skubber grænser uden at tabe tilgængeligheden af syne.

Marvin Gaye Classic Jazz Tribute feat. Anders Larson ”Elektrojazz” with special guest Bobo Moreno

Visit Carlsberg, tirsdag d. 10. juli kl. 18. Pris 110 kr. gebyr

Marvin Gaye var mest kendt som soulsanger. Men han udgav faktisk også et par jazzalbums tidligt i karrieren. Denne særlige koncert er en hyldest til Gayes jazzede sider med en af Danmarks mest garvede og alsidige stemmer Bobo Moreno i front. Det skal nok blive smooth.

Neneh Cherry & The Thing

Jazzhouse, tirsdag d. 10. juli kl. 21. Pris 270 kr. gebyr

Svenskamerikanske Neneh Cherry havde op gennem 90’erne godt gang i solokarrieren med hits som ’Manchild’ og ’Woman’. For nylig skiftede hun ham og kastede sig ud i jazz’en i selskab med trioen The Thing. Sammen leverer de galt opfindsomme freejazz-covers af så forskellige navne som The Stooges, Suicide, MF Doom, Ornette Coleman og ikke mindst Nenehs stedfar Don Cherry. Er man allergisk overfor heftigt spruttende saxofon, skal man dog nok blive hjemme, for det kan godt gå hen og blive hidsigt.

Tony Allen presents BLACK SERIES – from Detroit to Lagos

Kulturhuset Islands Brygge, torsdag d. 12. juli kl. 20. Pris 180 kr. gebyr

Opfinderen af det store kontinents mest funky rytme – afrobeatet – er også at finde på årets festival. Nigerianske Tony Allens uforligneligt rullende trommebeats har sat fut under alt fra legendariske Fela Kuti til Damon Albarns The Good, The Bad & The Queen-projekt. Det her bliver med garanti en fest. Koncerten er en del af ’Jazz By The Sea’-serien, som præsenteres med udsigt til Københavns Havn fra Kulturhuset Islands Brygge.

The John Scofield Hollowbody Band

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, fredag d. 13. juli kl. 20. Pris 150-400 kr. gebyr

Er man mere til seksstrenget strengeleg end vilde horn, er denne koncert et must-see. John Scofield er flittig gæst på Jazzfestivalen og er da også en af jazzens mest markante nulevende guitarister. Forvent virtuose improvisationer en masse. Danske Girls In Airports varmer op.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Nice guide

Nice guide, valuable and excellent site design. Congratulations to your nice page.
Pet-fit

 

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester