Andet
Klassisk

Seks organister vil fra 16. til 18. marts gøre deres bedste for at få menneskelyde ud af orgler i København. De vil i hvert fald forsøge at vise, at et orgel kan hyle hidsigt, som når et menneske føler smerte, fløjte lykkeligt, som når man er munter, samt simulere andre menneskelige følelser.
Det er turnéen 'Groovy Pipes', som kommer til København. Seks organister fra Holland, Belgien og Storbritannien står bag arrangementet, som kommer til at foregå i tre københavnske kirker, samt på Musikkonservatoriet.
Orglets muligheder bliver foldet helt ud ved disse koncerter, og er man nysgerrig efter at finde ud af, hvor menneskeligt det store instrument kan lyde, så er det nok værd at kigge nærmere på en af disse koncerter, som alle er gratis og åben for alle.
Program:
Tirsdag 16. marts:
Holmens Kirke kl. 19.30
Onsdag 17.marts:
Helligåndskirken kl. 18.45-19.15
Helligåndskirken kl. 19.30
Torsdag 18.marts:
Musik Konservatoriet kl. 13.00
Grundtvig Kirke kl.19.30