Da det blev proklameret, at Jazzhus Montmartre ville genåbne med pianisten Niels Lan Doky som musikchef, var det en udbredt opfattelse, at man hyppigt ville kunne opleve musikchefen selv ved tangenterne.
Men det tyder det offentliggjorte program slet ikke på.
Dog er der i disse dage en chance, idet Niels Lan Doky har inviteret sin mangeårige franske samarbejdspartner, violinisten Didier Lockwood, på besøg.
Interessant nok er der i Frankrig – i lighed med Danmark – en gammel og rig tradition for at spille jazz på violin, og Didier Lockwood har i dag status som den helt store mester.
Det dansk-franske makkerpar vil blive bistået af to af de musikere, der var med til at åbne jazzhuset, nemlig den danske bassist Morten Ramsbøl og den amerikanske trommeslager Jeff »Tain« Watts.
Hvad: Den franske jazz-violinist Didier Lockwood genforenes med sin tætte ved
Niels Lan Doky. De akkompagneres af Danmarks nyeste bassist stjernefrø,
Morten Ramsbøl, og den legendariske amerikanske trommeslager Jeff
"Tain" Watts.
Hvornår: Tor. d. 6. til søn. d. 9. maj 2010, kl. 20.
Hvor meget: 430 kr.
Hvor: Jazzhus Montmartre, Store Regnegade 19 A, København K
Hvordan:Køb din billet via Billetnet her
