...
Syv musikere fordelt på to bands, det er hvad denne uges Fredagsrock byder på. Vi er nået til sæsonens sidste dobbeltkoncert på plænen og den femtesidste koncert i programmet, før der lukkes af for i år, 21. september med Malk de Koijn.
Første band på scenen bliver den melodiske indierockkvartet, I Got You On Tape, med sangeren Jacob Bellens markante vokal i front. Bandet blev vinder af P3 Guld prisen i 2010 og udgav sidste år det fine album, ‘Church Of The Real’.
Efter IGYOT kan man opleve den livlige trio Who Made Who, som har blandet alverdens musikalske stilarter til deres helt egen lyd. Trioen, der har spillet over hele verden, er garvede livemusikere og vant til at lade øjeblikket styre begivenhederne. Who Made Who har senest udgivet albummet ‘Brighter’ i februar.
Der er lagt op til en fin aften på Plænen, hvor både ører og fødder burde blive tilgodeset.
Hvad: Fredagsrock
Hvor: Tivoli, Plænen
Hvornår: 24. august, kl. 22
Hvordan: Gratis efter entré til Tivoli
