Omtale
Føj til favoritter Del Send
Musik | 21/03/18

Festival vender tilbage til Refshaleøen med danske topnavne

  • Engage Festival 2017. Foto: Thomsen Foto

    Engage Festival 2017.

    Foto: Thomsen Foto
I sommeren 2017 fik København den ny festival Engage. Nu vender den tilbage med masser af topnavne.

Festivalen vender stærkt tilbage i år, og endnu engang er det danske navne, der pryder plakaten. I år kan man bl.a. opleve Sko/Torp, Poul Krebs, Johnny Madsen, Aura og Infernal.

Jeppe Michael Jensen, iværksætter og selv tidligere udsendt står bag initiativet:

»Opbakningen efter sidste års koncerter har været enorm. Derfor er vi både glade og stolte over, at Engage nu bider sig fast. Initiativet handler om at vise Danmark, at veteranerne besidder styrke og ressourcer. Og det handler om at sikre oplysning om, og anerkendelse af deres virkelighed. Men først og fremmest handler det om at skabe en god fest«, siger Jeppe Michael Jensen, iværksætter og tidligere udsendt, der står bag festivalen.

Læs også: Danske rockdronninger genforenes på turné i foråret 2019

Engage foregår på Refshaleøen, og festivalen er arrangeret af Veteranfonden. Fondens formål er at støtte alle, der har været udsendt, lige fra soldater til læger, sygeplejersker, politifolk og udviklingsarbejdere. Det er en række veteraner, der har startet fonden op, for at sætte fokus på anerkendelse af de mennesker, som arbejder i verdens brændpunkter.

Der vil blive tilføjet yderligere to navne til plakaten inden udgangen af juni måned.

Læs også: Beyonce og Jay-Z kommer til København med fælleskoncert

Hvad: Engage Festival // engagefestival.dk
Hvor: Refshaleøen
Hvornår: 25. august 2018, kl. 12-24
Hvor meget: kr. 299,- frem til 31/3 herefter 399,- (Alle med et Veterankort får gratis adgang)